23948sdkhjf

Et år med Formel Ford

AutoTech Racing har kørt med to biler i hele sæsonen uden mekaniske problemer, og der har været rigtig mange deltagere i årets løb.
For et år siden blev to Aquila FD1 Formel Ford biler flyttet fra Aquila Racing Cars i Gram og til Aarhus Tech. Efter de autoteknologstuderende havde lagt rigtigt mange timer i skolens værksted afprøvede Mikkel Byrialsen nummer 89 bilen på Padborg Park. De studerende oprettede i samarbejde med skolen racingteamet AutoTech Racing, og Mikkel endte med at køre en hel sæson hos teamet, hvilket resulterede i en samlet andenplads i Zetec-mesterskabet.

Senere kom bilen med nummer 99 også ud at køre, her var det Kasper Bording der sad bag rattet. Kasper kørte to løb, et på Ring Djursland og et på Padborg Park. De selvsamme baner kørte Mikkel K. Sørensen på, da han senere på sæsonen kom bag rattet i Kasper Bordings bil, der nu kørte med nummer 79. Begge biler kørte en fuld sæson uden mekaniske problemer.

Der er sket meget i løbet af sæsonen, og studerende såvel som kørere har fået mange erfaringer, de kan bruge fremover. AutoTech Racings deltagelse i Formel Ford i år har fået flere kørere til at komme ud af starthullerne, og der har derfor været usædvanligt mange deltagere i årets løb. Dette skyldes blandt andet, at den gamle Zetec-klasse har fået nyt liv gennem et separat mesterskab. Fordi de studerende bruger deltagelsen i Formel Ford til at få praktisk erfaring med de biler og den motorsport de studerer til hverdag, og fordi bilerne er af en ældre type end de Duratec-biler, der ligger i fronten af feltet, er det muligt gennem AutoTech Racing at køre en hel sæson for under 100.000 kroner. Dette er noget af det billigste race, man som kører vil kunne opleve overhovedet.

Hvis man har interesse i at køre i en af de absolut hurtigste biler på de danske racerbaner, så tag kontakt til AutoTech Racing, eller tag hjelmen under armen og prøv at sidde i en af bilerne på Biler for Alle i Messecenter Herning.

Åbent hus

De autoteknologstuderende bag AutoTech Racing søger i øjeblikket praktikpladser nødvendige for at fuldføre deres uddannelse. Har man en plads, hvor man kan bruge en autoteknolog, så vil skolen meget gerne høre nærmere.

Den 30. november kl. 13 er der i øvrigt åbent hus i den nye afdeling af Aarhus Tech, hvor alle er velkomne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078