23948sdkhjf

Mere elegant ny BMW 3-serie til januar

Sjette generation BMW 3-serie får verdenspremiere på udstillingen i Detroit til januar. Salget starter i løbet af foråret, og hele serien er blevet mere grøn med forbedret brændstoføkonomi, trods kraftigere motorer.

328i Sedan har 2,0 liters firecylindret twinturbo motor, der yder 245 hk med en lovet opfart på 250 km/t og 0-100 på kun 5,9 sekunder. 335i Sedan har samme topfart med 306 hk under hjelmen og når 100 km/t på blot 5,5 sekunder med en sekscylindret motor på 3,0 liter.

To 320d yder 184 hk med 235 km/t på toppen og 7,5 sekunder til 100 km/t, mens en økonomisk version har 163 hk med værdierne 230 km/t og 8,0 sekunder.

Alle versioner har sekstrins transmission og et vægtforhold 50/50, med tilbud om en ottetrins automattransmission. I løbet af sommeren 2012 introduceres en M-sportspakke med både ind- og udvendigt specialudstyr. Priserne er endnu ikke klar.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078