Millioner til regnskoven fra Peugeot CO2-kvotesalg
Pengene svarer til, at der igennem skovrejsningen er blevet udledt 110.000 tons mindre atmosfærisk CO2, hvilket Peugeot betegner som en stor succes. Salget af kvoterne og donationen vil sikre en solid geninvestering til økologisk og socioøkonomisk gavn for projektet, der blev startet af Peugeot i 1998 og fortsætter til 2038.
Skovrejsningsprojektet er blevet det største i Brasilien og det næststørste i Latinamerika, hvilket giver et helt nyt niveau af innovation og udvikling til projektet.
- Udviklingen af konceptet, med salg af CO2-kvoter, som Peugeot donerer direkte og ubeskåret, udgør et vigtigt skridt frem mod dynamisk bæredygtighed og selvudviklende dele af projektet. Det er til meget stor tilfredsstillelse for alle involverede parter, udtaler Marcel Bursztyn, Præsident for Peugeot og ONFs skovrejsningsprojekt og professor i økonomi og samfundsvidenskab ved Center for bæredygtig udvikling ved University of Brasilia.
Peugeots skovrejsningsprojekt vil i fremtiden også lægge vægt på en ny udviklingsfase, hvor man ifølge aftale med staten Mato-Grosso vil etablere et privat naturreservat inklusive 1800 hektarer med en høj grad af biodiversitet.
Kvalitetsstemplet
CO2-kvoterne bliver solgt efter Verified Carbon Standard protokollen, der følger internationale standarder. Certificeringen af CO2-kvoterne er er blevet overvåget af de to uafhængige revisionsfirmaer Ernst & Young og TÜV-SÜD. Kvalitetsstemplet fra anerkendte og uafhængige observatører bekræfter vigtigheden af Peugeots projekt og dets høje videnskabelige kontrolniveau.