23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

VW VANDT 41 SEJRE i 75 løb i tre Formel 3 serier i 2011 i England, Formel 3 Euro-serie og i den tyske ATS Formel 3 Cup. Siden 2008 har VW med sin motor i den meget populære talentklasse vundet syv mesterskaber, 124 sejre og 344 podiepladser: "Vi har domineret de engelske og tyske serier, udtaler motorsportsdirektør Kris Nissen.

HOVEDAKTIONÆREN I WILLIAMS FORMEL 1 teamet, Toto Wolff, har bekræftet, at Williams-teamet for tiden forhandler med den tidligere Formel 1 mester finske Kimi Räikkönen for et muligt comeback i 2012.

LOLA FABRIKKEN I ENGLAND har planer om et comeback i Formel 1, oplyser chefen Robin Brundle. Sidst Lola var aktiv i Formel 1 var i 1997 i Australien. Fabrikken fremstiller racerbiler til mange forskellige kunder.

TO TALENTER SKAL TESTE Toro Rossos Formel 1 racere i Abu Dhabi. Det er Stefano Coletti, Monaco, GP2, og Kevin Ceccon, Italien, der har kørt GP2 som den yngste kører nogensinde.

EBERSPÄCHERS DATTERSELSKAB Protechnik lancerer letvægtsløsninger i udstødningsteknologi på Professional MotorSport World Expo i Köln. Hertil den nyudviklede ActiveSilence teknologi, der både reducerer lyden fra motoren og øger motoreffekten.

MZ MOTORCYKELPRODUCENTEN fra det tidligere Østtyskland skal deltage i Moto2 klassen i roadracing i 2012. De første test blev indledt forleden på banen i Valencia. Den økonomiske side af sagen skal løses ved hjælp af sponsorer, oplyser MZ.

PEUGEOT RCZ BLEV DEN bedste dieselbil i det tyske VLN langdistancemesterskab på Nürburgrings nordsløjfe. Kørerne Michael Bohrer, Jürgen Nett og Stéphane Caillet har vundet syv sejre og blev nummer to i andre løb. Audi R8 LMS vandt årets sidste løb foran Mercedes, BMW og Porsche. Aston Martin kom i mål som nummer to i GT4-klassen.

ANDREAS MIKKELSEN/OLA FLØEN fra Norge i Skoda Fabia S2000 vandt årets sidste afdeling i International Rally Challenge, IRC, der blev afviklet på Cypern. De blev samtidig mestre i serien, den femte mester i ligeså mange år, serien har kørt. Nummer to blev tjekkiske Jan Kopecky. 22-årige Mikkelsen er den hidtil yngste vinder af IRC. Han havde et uheld som 17-årig på ski og skiftede til rally, men løb tør for penge i 2009. Engelske Skoda gav ham en chance, som han udnyttede med et mesterskab i hans andet år som Skoda-kører.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078