Ser stort på rød smiley
21 auto- og lakeringsværksteder har mindst én rød smiley på grund af arbejdsrelateret fare for at udvikle kræft.
En rød smiley vrisser mod 21 af landets auto- eller lakeringsværksteder, fordi firmaet døjer med såkaldte kræftfremkaldende belastninger. Blot tre af værkstederne har rettet op på problemet. Det viser en opgørelse, som Fagbladet 3F har foretaget på baggrund af Arbejdstilsynets smileyordning.
Dansk Metals arbejdsmiljøkonsulent Jan Toft Rasmussen mener, det er et problem med de mange røde smileyer. Det er for dårligt, fordi undersøgelser viser, at der i autobranchen i forvejen er en overhyppighed med hensyn til kræft.
- Værkstederne er ikke gode nok til at sætte det på dagsordenen. Jeg synes, det er en falliterklæring, siger Jan Toft Rasmussen.
Svejserøg og styren
På flere af værkstederne noterer Arbejdstilsynet, at ingen eller mangelfuld ventilation er grunden til påbuddet. Det giver for eksempel problemer med svejserøg.
- Det kunne konstateres, at der ikke var etableret nogen procesventilation til fjernelse af kræftfremkaldende svejserøg og slibestøv fra brug af vinkelsliber, skriver tilsynsførende for eksempel i en af rapporterne.
Et andet problem, der har ført til de røde smileyer, er stoffet styren. Tilsynet vurderer i flere af påbuddene, at de ansatte udsættes for sundhedsskadelig luftforurening.
- Der anvendes spartelmasse indeholdende det kræftfremkaldende stof styren. Der vil ved spartling på bilerne blive frigivet dampe, som ikke bliver udsuget, vurderes det i flere af rapporterne.
En dråbe i havet
Erik Rasmussen, der er direktør for de frie autoværksteders brancheorganisation, CAD, kan godt se problemet, men advarer mod at overdrive tilstanden på værkstederne.
- Vi har det udsyn, at tingene skal være i orden. 21 værksteder med påbud er 21 for meget. Men jeg mener, at det er en dråbe i havet, siger Erik Rasmussen.
Miljøkonsulent i Foreningen af Auto- og Industrilakerere, Klaus Plum, kalder de røde smileyer for utilfredsstillende, men afviser dog også, at der er en dårlig tendens.
- Vi skal hele tiden forbedre os, og det mener jeg også, vi gør. Der er ingen, der er interesserede i, at medarbejdere bliver påvirkede, siger Klaus Plum.
Artiklen bringes efter tilladelse af journalist Søren Dal Rasmussen og Fagbladet 3F.
