23948sdkhjf

SKAD vedtager SAMA-medlemskab

Ingen nejstemmer på ekstraordinær generalforsamling om fusion med D.A.F. og FAI.
Ved en ekstraordinær generalforsamling hos Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark, SKAD, blev vedtægter rettet mod en fusion med nybilforhandlerne i D.A.F. og autolakererne i FAI vedtaget med 29 stemmer for og ingen imod ved håndsoprækning. Dermed er den første store sten ryddet af vejen for, at SKAD kan fusionere, så de tre foreninger senest i 2015 bliver til én samlet forening.

På den ekstraordinære generalforsamling, der blev afholdt 17. november hos samarbejdspartneren Würth i Kolding, fortalte direktør Thomas Krebs blandt andet om fordelene ved, at også SKAD dermed kan melde sig ind i Sammenslutningen Af Mindre Arbejdsgiverforeninger, SAMA, der nu tæller syv foreninger, herunder Autobranchens Arbejdsgiverforening, ABAF, samt lekererne i FAI og rudereparatørerne i Glarmesterlauget i Danmark.

Fordele ved SAMA

- Ved at danne en fælles stærk forening og deltage i SAMA får vi i SKAD helt andre muligheder i forhandlinger end nu, hvor Dansk Industri eksempelvis styrer uddannelsesområdet, og hvor vi nærmest ikke har noget at skulle have sagt, sagde Thomas Krebs.

På spørgsmål fra salen, om man ikke risikerer lettere at komme i konflikt i en stor gruppe, svarede direktøren, at SKADs bestyrelse ikke forventer optakt til konflikt med arbejdstagerorganisationerne de næste tre år på grund af den økonomiske og politiske udvikling. Men han medgav spørgeren, at SKAD tidligere er gået fri af en konflikt på grund af forskudt overenskomst, der fremover kommer til at følge de øvrige organisationers.

Luft er billigst

De fremmødte karrosseri-virksomheder fik en rundvisning i det flotte og kunstelskende Würth-hovedkvarter hos samarbejdspartneren, hvor lageret rummer 70.000 artikler og modtager fire lastbiler dagligt med 30 tons varer, heraf 80 procent fra Tyskland.

Karrosseri-folkene fik at vide, at det er mere effektivt at "transportere luft" i halvtomme kasser end at operere med mere end de to typer, Würth forsender i. Og at alle forsendelser er vejet og afstemt på gram ned til sidste spændeskive, da "bøvl med kunder er for dyrt i administration".

Würth Danmark forventer lille vækst i år mod 648 millioner kroner i omsætning sidste år. De 518 medarbejdere driver nu også 19 butikker landet over for det traditionelt sælgerprægede Würth, der forventer 50 butikker i 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093