23948sdkhjf

Q8 hjælper ledige i arbejde

Fra denne uge giver et nyt pilotprojekt mulighed for, at ledige i Storkøbenhavn kan få både uddannelse og karriere i Q8s butikker. Bliver projektet, der gennemføres sammen med Jobformidling København, en succes, er Q8 parat til at lancere tilsvarende jobprøvnings-forløb i andre byer landet over.
Med en stigende ledighed og stort frafald på ungdomsuddannelserne forsøger Q8 nu at omskole og uddanne ledige.

I mandags indledte Q8 et pilotprojekt i samarbejde med Jobformidling København, hvor ledige tilbydes et to-måneders jobprøvningsforløb med både teori og praksis. For de ledige åbner det nye projekt mulighed for både uddannelse og videre karriere i Q8.

I første omgang får 30-35 arbejdsledige fra Storkøbenhavn chancen for at komme med i jobprøvnings-projektet hos Q8. 10 af dem bliver udvalgt, og de kan straks gå i gang med den teoretiske del af forløbet. Efter fire uger vil de fortsætte i praktik på en Q8 servicestation i Storkøbenhavn.

- Samarbejdet med Jobformidlingen giver os en enestående lejlighed til at vise de ledige, at der er andre og nye muligheder. En ansættelse i Q8 giver nemlig også mulighed for efteruddannelse og kan i sidste ende føre til en helt ny karriere, fortæller HR-chef Berit Jebjerg fra Q8.

- Bliver forløbet en succes - og er både den ledige og Q8 motiverede for et videre samarbejde – så fortsættes uddannelsen med henblik på fastansættelse, fortsætter Berit Jebjerg.

Eleverne vil undervejs gennemgå en række kurser, blandt andet i sikkerhed og miljøbestemmelser på stationerne samt håndtering af krisesituationer som for eksempel røveri og tyveri, som desværre ikke er usædvanlige på danske tankstationer.

Q8s HR-chef vil ikke udelukke, at Q8 vil gennemføre lignende jobprøvnings-forløb andre steder i Danmark, hvis det storkøbenhavnske pilotprojekt bliver en succes. Afhængigt af de lokale jobformidlinger vil det sandsynligvis blive i Århus og Aalborg, hvor Q8 har mange servicestationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095