23948sdkhjf

Endnu en ny supersportsvogn

Det tyske selskab CCG Automotive GmbH har udviklet en ny supersportsvogn CustomGT. Rørrammen er opbygget i pulverbaseret materiale, som er udviklet i USA og gennemarbejdet i Tyskland, og mange dele er udviklet i karbonfibre, som resulterer i en lavere vægt. CCG oplyser, at en Ferrari 430 vejer omkring 1250 kilogram, mens CustomGT kun vejer 1040 kilogram.

Motoren er fra General Motors på 6.0 eller 7.0 liter V8, der yder 450 og 550 hk med træk på baghjulene med manuel sekstrins transmission. Samarbejdspartneren KW Suspensions har hjulpet med afstemning af affjedringen. Den er testet på både Hockenheim-banen og Nürburgring, samt af TÜV. CCG giver den kvalitetsstemplet "Made in Germany". Den kan leveres til tyske kunder med gasdrift, som er populært i netop Tyskland, hvor det er billigere end benzin. Gennemsnitsforbruget ligger mellem 15-20 liter gas per 100 kilometer.

Den er samtidig godkendt til banekørsel i motorsport og godkendt af FIA. Bremserne er med seks stempler i hver skive og af mærket Movit. Længde, bredde, højde er 4356/1880/1016 millimeter. Akselstanden er 2565 millimeter. Sporvidden for og bag er 1536 og 1574 millimeter. Med 6.0 liter motor klarer den 1-100 og 0-200 kilometer på cirka 3,5 og 9,9 sekunder med en tophastighed på mellem 285-320 kilometer. Det samme med 7.0 liters motoren, men den klarer 0-100 kilometer på kun 3,3 sekunder. Prisen er 113.500 euro, der svarer til cirka 848.000 kroner plus afgifter. Der er flere oplysninger på www.custom-gt.de
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092