Rattet rundt med motorsporten
JACOB NØRTOFT OG Kean Kristensen har testet ADAC Formel Master på den hollandske Zandvoort bane.
NICOLAJ MØLLER MADSEN er blandt de startende deltagere i CIKs Asia-Pacific KF2 mesterskab, der afvikles på Suzuka i Japan.
FIA PRÆSIDENT JEAN TODT har besøgt Danmark og afholdt møder med FDM og DASU.
TOM KRISTENSEN/ALLAN MCNISH, Audi R18 TDI, udgik i ILMC-finalen i Zhuhai, Kina, efter et sammenstød. Vinder blev to Peugeot 908 hold, Bourdais/Davidson og Montagnby/Sarrazin, foran Audi holdet Barnhard/Fässler.
NICO ROSBERG HAR forlænget kontrakten med Mercedes Formel 1 frem til udgangen af 2013.
FORMEL RENAULT-SERIEN i England skal køre 14 løb næste år. Det er en af de største talentserier i Europa.
TOYOTA HAR OPLYST hvilke kørere, der skal køre den ny Le Mans racer næste år. Det blev østrigske Alexander Wurz, franske Nicolas Lapierre og japanske Kazuki Nakajima. Serien bliver en VM-serie i 2012, og tæller løb som 12 timers løbet på Sebring, flere 1000 kilometers løb og 24 timers løbet på Le Mans. Alle tre kørere har stor erfaring i lange løb.
TYSKE STEFAN BRADL er ny verdensmester i Motor2 mc-klassen. Han kører Honda CBR 600R og fik fire sejre, fem andenpladser og to tredjepladser i sæsonen.
DE TO TYSKERE Michael Krumm og Lucas Luhr vandt FIA Verdensmesterskabet i GT1, Nissan GT-R, foran Stefan Mücke/Darren Turner, Aston Martin. Finalen blev afviklet på San Luis banen i Argentina.
LEWIS HAMILTON UDTALTE efter sejren i Formel 1 i Abu Dhabi, at Nico Rosberg er bedre end Michael Schumacher. Begge kører som bekendt Mercedes.