23948sdkhjf

Dan-Glas i Aalborg – succes trods dårlig timing

Autoglas-leverandøren Dan-Glas åbnede sin afdeling i Aalborg samtidig med starten på finanskrisen. Men kunderne er strømmet til alligevel.
Timingen kunne have været bedre, da Dan-Glas – Danmarks førende leverandør af autoruder – i 2008 åbnede sin afdeling i Aalborg. Åbningen fandt nemlig sted samtidig med starten på den globale finansielle krise og de massive problemer, krisen har ført med sig.

Men trods de dårlige odds har Dan-Glas Aalborg fået succes. Så meget, at afdelingen i 2010 måtte flytte til nye og større lokaler på Gørtlervej i Aalborgs centrum. Her er der plads til, at Dan-Glas kan forestå monteringen af autoruderne i stedet for at lade arbejdet foregå ude på de enkelte værksteder.

En løsning, som flere og flere værksteder foretrækker. Blandt andet fordi ruderne bliver stadig større og mere uhåndterbare, så der i dag kræves betydelig specialviden for at kunne gennemføre monteringen optimalt.

Korte leveringstider

- I de tre år, Dan-Glas har været til stede i Aalborg, er vi blevet en væsentlig aktør på markedet. Det tilskriver jeg blandt andet vores meget korte leveringstider. Ud over det ganske store lager, vi selv råder over i Aalborg, kan vi fra dag til dag levere autoruder fra Dan-Glas’ centrallager i Viborg, som vel nok er Danmarks største af sin art, siger Jesper Dahl Nielsen, der er leder af Dan-Glas’ Aalborg-afdeling, hvor Peter Harboe Nielsen er montør.

- I Aalborg er vi ikke de største – endnu – men kvaliteten af vores arbejde og vores produkter er helt i top. For eksempel kommer 70 procent af vores frontruder fra OE-leverandører, det vil sige producenter, der også leverer til bilfabrikkerne. Om kort tid kan vi præsentere et nyudviklet online-katalog, som vil gøre det endnu lettere og hurtigere at bestille autoruder, oplyser Jesper Dahl Nielsen.

Dan-Glas A/S omfatter i dag otte afdelinger og har hovedsæde i Viborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142