23948sdkhjf

To Auto-G partnere køber ejendom

Mark Øland Larsen, Vestervig, og John Martin Hansen, Holstebro, står bag købet af ejendom, som var ejet af A. E. Biler ApS.
JM Holding, der ejes af Mark Øland Larsen, Vestervig, og John Martin Hansen, Holstebro, har købt en ejendom i Hurup af A.E. Biler Aps, som dog fortsætter som lejer.

De to kompagnoner har fælles baggrund indenfor autoreservedele og ejer i forvejen Auto-G Holstebro A/ S.

Begge var ansat hos Lemvig Reservedelslager tilbage i 2000 - og har siden fulgtes ad.

Blandt andet i 2009, hvor Mekonomen Thisted åbnede forretning med salg af reservedele og tilbehør til bilen. Her var John Martin Hansen filialchef og Mark Øland Larsen ansat.

I 2010 blev parret kompagnoner i Auto-G Holstebro A/ S.

- Når vi har købt ejendommen Bredgade 78-80 i Hurup med ca. 3200 kvadratmeter, er det fordi vi ser spændende muligheder for ejendommen. Vi har i den forbindelse lavet en lejeaftale med A. E. Biler, der nu flytter til det mindre værksted, forklarer John Martin Hansen og Mark Øland Larsen til Thylands Avis.

- Ligeledes er vi naturligvis opmærksomme på muligheden for etablering af et reservedelslager på lejebasis - og øvrige erhvervsaktiviteter.

God handel

Poul Henrik Pedersen, A. E. Biler, der overtog firmaet i 2004 efter sin far, glæder sig over at ejendommen er solgt. Det har været nogle turbulente år, hvor ekspansion og efterfølgende finanskrise førte til en rekonstruktion af firmaet i november 2009, hvor det blev omdannet til et ApS.

- Vi har positivt travlt på værkstedet, men må samtidig erkende, at driftsomkostningerne til vedligeholdelse af den store ejendom er for store.

A. E. Biler har to mand på værkstedet og én kontordame.

John Martin Hansen filialchef og Mark Øland Larsen har planer om at give en gennemgribende renovering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064