23948sdkhjf

Ung værkstedskemi

REKLAMENS MAGT ER stor, og det har ganske givet medført ekstra søgning blandt unge til landets værksteder og tekniske skoler, da Toyota kørte sine tv-spots om værkstedshumor og 112 procent kvalitetsarbejde. Det er de unge, der er arvtagere til dagens værksteder, det er dem vi skal tiltrække og værne om, og det er dem vi i denne udgave af fagbladet har fokus på i ugens tema. De ypperste håndværkere inden for også autofagene blev endnu en gang fejret, da Skills-teamet var inviteret til Undervisningsministeriet, hvor minister Christine Antorini afslørede, at hun selv har svært ved at slå søm i…, men at hun nærer næsegrus beundring for dygtigt udført håndværk, måske især når det er udført af superdygtige unge, der lige er klækket.

LIGE SÅ VIGTIG som værkstedshumor er den rigtige kemi på værkstederne. Desværre ser vi af og til brudte læreforhold, fordi kemien mellem den unge og værkstedet ikke fungerer. Derfor er det af stor betydning, at såvel de unge som værkstederne finder rigtigt sammen, inden lærlingen begynder. Som vi kan fortælle i denne uge eksisterer der et velfungerende netværk mellem de tekniske skoler, der gerne i fællesskab parer ung og værksted, af og til over store afstande, for at få den gode kemi til at fænge. Og de unge tager gerne langt for at få en optimal læreplads. Husk det derude, når I måske ikke synes, den rigtige unge mand m/k er til stede i lokalområdet. Der er ganske vist netop bevilget 3000 ekstra skolepraktikpladser, der, sammen med præmie- og bonusordningen, får ros fra autobranchen og Håndværksrådet. Men skolepraktik er og bliver kun et sikkerhedsnet, når det kniber med de vigtige lærepladser. Et andet sted på skolefronten har helt unge i folkeskolen også beskæftiget sig med kemi i autobranchen, dog af en helt anden karakter – det kan man se på Youtube, hvor de unges anstrengelser i konkurrencen "Vores liv – vores fremtid" har taget clean-tech, miljø, brint og biler under kærlig behandling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094