23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

VOLVO LUKKER FABRIKKEN i Uddevalla i 2013, der ejes sammen med Pininfarina. Produktionen var nede på kun 65 procent i 2010 af modellen C70, hvor der kun blev fremstillet 10.000 enheder. De 600 ansatte får tilbudt andre jobs hos Volvo.

KSPG, DER ER det nye navn for Kolbenschmidt Pierburg og tilhørende Rheinmetall-koncernen, udvider i Indien med opkøb af et stort lokalt selskab.

NISSAN MICRA SALGET i EU er faldet i første halvår med 9,5 procent. Produktionen er flyttet fra Sunderland til Indien og nu uden tilbud om en diesel-version.

NISSAN FIK I SEPTEMBER det højeste salg blandt japanske biler i Europa med 73.713 enheder (+ 31 procent jf. 2010) og når sin hidtil højeste markedsandel med 4,2 procent (+ 0,9 procent).

HYUNDAIS VICEPRÆCIDENT Yang Seung Suk er trådt tilbage af personlige grunde.

HAYES LEMMERZ INTERNATIONAL INC., der er producent af hjul og chassis'er, bliver opkøbt af brasilianske Lochpe-Maxion SA for 3,9 milliarder kroner. Købet forventes at gå i orden straks i 2012.

VW MÅ TILBAGEKALDE 168.000 VW- og Audi-modeller i USA på grund af problemer med diesel indsprøjtningssystemet.

FORD VIL EKSPORTERE den nye Ranger pickup fra Sydafrika til Europa.

WEBASTO HAR PÅ DET seneste fået en del nye kunder til kabinevarmere og udvider konstant kundekredsen. Senest til Citroën C5 1.6 e-HDi.

FORD VIL HALVERE antallet af leverandører i Europa fra 3000 til 1500.

TOYOTA HAR BEDT sine leverandører om at neddrosle priserne, ellers køber Toyota fra udenlandske leverandører.

ZF HAR OPKØBT 96,3 procent af aktierne i det belgiske vindkraftselskab Hansen Transmissions International NV.

SSANGYONG HAR RELANCERET modelprogrammet i Storbritannien med fem års garanti og frit antal kilometer.

RENAULT TILBYDER DEN lille Clio i en Gordini-version med op til 128 hk.

HYUNDAI PLANLÆGGER EN hybrid-version af i30-serien og kommer med en ny dieselmotor på 1.6 liter 116 hk i ix20-serien med sekstrins gear.

FORD I USA har indgået en aftale med fagforeningen UAW frem til 2015. Det betyder, at Ford ansætter yderligere op til 12.000 og investerer over 80 milliarder kroner.

DAIMLER AG HAR garanteret de ansatte job frem til 2016 i en aftale med fagforeningerne.

EX-DAIMLER CHEF Rainer Schmueckle, 51 år, er ansat hos Johnson Controls som leder af hele sædedivisionen.

AMERIKANSKE ALLISON TRANSMISSION har indviet en fabrik i Ungarn, der skal fremstille transmissioner til nye markeder og militære opgaver.

HONDA VIL HALVERE eksporten fra den japanske produktion på grund af den dyre japanske valuta.

YOKOHAMA SKAL LEVERE det nye C-drive2 AC02 MO dæk som originalt udstyr til Mercedes A- og B-klasse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147