23948sdkhjf

Ny direktør for genbrugerne

Børge Madsen afløser Søren Sonniksen hos DAG.
56-årige Børge Madsen er per 1. oktober tiltrådt som ny direktør for Dansk Autogenbrug (DAG) i Autobranchens Hus på Kirkevej i Taastrup, hvor han afløser Søren Sonniksen, der dog forbliver hos DAG året ud.

Søren Sonniksen, der har været DAG-direktør siden 2003, bliver næste gang 66 år.

Børge Madsen er oprindeligt uddannet automekaniker i Vordingborg og har arbejdet som mekaniker og værkfører. De sidste 18 år har han været autotaksator hos Topdanmark. Han kender således meget til auto- og autogenbrugsbranchen, idet Topdanmark blandt andet har solgt skadede biler og købt reservedele af genbrugerne.

Privat bor Børge Madsen i Udby nord for Vordingborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191