Minustemperaturer gør det sværere at styre og bremse
Termometerets kviksølv er nu ofte under 0 grader om natten. Frostvejret betyder, at biler uden vinterdæk skal køre forsigtigt, fordi de bremser ringere, lyder rådet fra dækfirma.
- Cirka 20 procent af bilejerne kører uden vinterdæk om vinteren. Dog er tallet sandsynligvis i øjeblikket en del højere, fordi mange bilejere først sætter vinterdæk på bilen, når der er sne og is på vejene. Men der er ikke tvivl om, at det er en rigtig god idé at gøre det nu, fordi vi allerede har glat føre flere steder. Nattefrost kombineret med fugtigt vejr betyder, at vejene kan være rigtig glatte, også selv om isen ikke er synlig for det blotte øje, advarer Georg Nielsen, adm. direktør hos Continental Dæk Danmark.
Bremsetests dokumenterer, at biler med vinterdæk bremser klart bedre i vinterføre end biler med sommerdæk. Teknologien bag vinterdæk udvikles hele tiden. Dækkene bliver bedre til at bremse på både vådt og tørt underlag. Og så sørger de for, at bilens ABS og ESC-systemer, altså de elektroniske bremse- og styresystemer, fungerer på glat underlag, påpeger selskabet.
- Mange undervurderer riskioen for at skride ud om vinteren, selv om de kører med ABS og ESC-systemer. Desværre fungerer de rigtig dårligt, når vejkontakten ikke er i orden, ligesom når man kører med sommerdæk på sne eller is, og bilen skrider ud. Continentals vinterdæk er som de eneste udviklet og designet, så bilisten kan udnytte ABS og ESC bedst muligt, fortæller Georg Nielsen.