Kronprinsen indvier netværk til elbiler
Festligheder hos ChoosEV i dag fredag den 1. juni i både København og Fredericia.
Med mere end 70 offentligt tilgængelige ladestandere, heraf 22 hurtigladere, skrives der dansk energi-historie, oplyser ChoosEV.
Netværket muliggør opladning af de gængse elbiler på markedet og understøtter samtidig alle udbredte opladningsteknologier.
ChoosEV planlægger at åbne i alt 60 hurtigladere (quick-charge-stationer) i løbet af 2012 samt fortsætte sin udrulning af almindelige opladningspunkter.
I arrangementet deltager også livsstilekspert Christine Feldthaus om sine erfaringer som elbilist, mens racerkører Casper Elgaard prøvekører en del af den nye laderute ved at køre fra København til Fredericia med opladning i Ringsted og Nyborg undervejs. Kl. cirka 13 når han Fredericia, hvor der er reception for lokale samarbejdspartnere i Test-en-elbil projektet samt pressemøde.