Autoteknisk messe i Malmö
Fordonsverstad ind på den nye Malmömässan i Hyllie den 16.-17. januar 2013.
- Malmø har en strategisk beliggenhed i hjertet af den ekspansive Øresundsregion, og der findes ingen pendant i Danmark, hvilket betyder, at messen udover de svenske besøgende også vil tiltrække mange indkøbere fra værksteder i hele Danmark, fortæller Jennie Heidenfors, projektleder for messen, i en pressemeddelelse fra easyFairs.
- På Fordonsverkstad 2013 finder man alt det, man har brug for til at drive et succesfuldt autoværksted. Alt er samlet under ét tag, så man hurtigt kan få en effektiv og omkostningsfri opdatering, som gør det nemt at være først med det nyeste. Intet andet sted får man et lignende miks af de seneste nyheder inden for værkstedsudstyr, reservedele, værktøj, bilpleje, dæk, hjul, bilvask og meget mere, lover hun.
Håkan Lundstedt, koncernchef i Mekonomen, besøger messen og fortæller om "Mekonomen en succeshistorie i al sin enkelhed", og Thorkild Thyrring, som har deltaget i 24-timers løbet i Le Mans mange gange, besøger messen og taler om "The beauty of winning".
Der vil dog være størst fokus på udstillerne og deres nyheder. Skomø vil præsentere alt fra nummerpladerammer til isskrabere, og SEC A/S viser multimedieprodukter, bilstereo og andet bilrelateret elektronisk udstyr. Glas-Weld System viser sit verdensledende produkt til forlygtereparation med OEM-standard, Car-O-Liner præsenterer VAS 6755, som er den første fuldautomatiske inverter-punktsvejser, der har bestået den omfattende VAG-godkendelsesproces, og UnoBench viser plastikreparationsudstyret UnoBench Plastic Rapid Repair, som hurtigt fikserer delene i den rigtige position.
Mere på www.easyfairs.com