Goodwood Revival 2012: Sølvpilene kører igen
I år er det 75 år siden, Grand Prix-biler fra Mercedes-Benz og Auto Union indtog Donington-racerbanen i England og her viste deres overlegne styrke. I weekenden 14.-16. september var de berømte racerbiler tilbage i England, denne gang til Goodwood Revival, hvor 10 af de originale Sølvpile kom ud at køre.
Selv om både Audi Mobile Tradition og Mercedes-Benz Classic ofte har lånt enkelte af deres klassiske racerbiler til opvisninger og udstillinger, så var det første gang siden 1930’erne, man kunne se så mange af dem samlet udenfor deres museer. De biler, der var samlet på Goodwood Revival, var seks Mercedes-Benz W25, W125, W154 og W165, mens Audi Mobile Tradition stillede med fem Auto Union Type A, C og D i forskellige udgaver, herunder en Type D med dobbelt kompressor fra 1938.
Også i dag kan bilernes teknologi, design og kraftoverskud fascinere. Og det begrænsede antal biler, der blev produceret - og som overlevede Anden Verdenskrig - placerer dem blandt verdens mest berømte og ubetalelige biler. Derfor er det prisværdigt at de ikke kun udstilles, men også får lov til at komme ud at køre, så man kan fornemme, hvordan det var, dengang racerbilerne kørte for alvor.
Racerbilerne
Fra 1934 blev det besluttet at begrænse vægten på Grand Prix-racerbiler til 750 kg (uden brændstof, olie, kølervæske og dæk). Ønsket var at få nedsat motorstørrelse og effekt.
Men Mercedes-Benz kunne inden for den snævre vægtgrænse præsentere model W25 med en motor på 3.36 liter og en topfart på over 325 km/t. Også bilerne fra Auto Union er fantastiske køretøjer, konstrueret under medvirken af Ferdinand Porsche og hans design- og konsulentvirksomhed, sideløbende med, at Porsche arbejdede med at udvikle en folkevogn.
I 1934 vandt Mercedes-Benz flest løb, og året efter fortsatte succesen med opdaterede W25-modeller, der nu kunne præstere 430 hk. Mercedes-Benz vandt ni løb, Auto Union tre, mens Alfa Romeo blot vandt ét. I 1936 var det Auto Union og især racerkøreren Bernd Rosemeyer, der i flest løb kom først over stregen.
I 1938 stillede Mercedes-Benz med model W154, en 3.0 liter V12, der var lavere og længere end sin forgænger – også den var med på Goodwood. Det samme er tilfældet med den Auto Union Type D, som italienske Tazio Nuvolari vandt det jugoslaviske Grand Prix 3. september 1939. Det var det sidste løb, hvor racerbilerne gjorde sig gældende - to dage forinden var Anden Verdenskrig brudt ud.
Personligt anser jeg Mercedes W165 som den måske mest interessante af bilerne, der blev vist på Goodwood: I 1939 blev det mest spektakulære Grand Prix-løb afholdt i Tripoli, hvor de italienske magthavere otte måneder forinden havde fastsat motorstørrelsen til maksimalt 1500 kubikcentimeter - med den bagtanke, at de tyske teams ikke kunne nå at have nye biler udviklet på så kort tid. Mercedes-Benz nåede dog at få to nye W165-racerbiler klar. Trods konkurrence fra 28 Maserati og Alfa Romeo-racerbiler, så vandt Hermann Lang efterfulgt af Rudolf Caracciola.
Rejse tilbage i tiden
Under lørdagens opvisning af bilerne fra Auto Union og Mercedes-Benz blev den fantastiske lyd (nogen vil kalde det larm) af bilerne blandet med støjen fra Spitfire-fly, der fløj over banen. Intet er tilfældigt på Goodwood Revival, så publikum blev for en stund mindet om, at nok vandt de tyske biler på racerbanerne, men de Allierede vandt heldigvis krigen, der fulgte.
Sølvpilene blev på Goodwood præsenteret sammen med nogle af datidens konkurrenter fra Maserati, Alfa Romeo og Bugatti. Racerbiler der normalt vækker stor opmærksomhed, men i år stod i skyggen af de tyske stjerner. Bilerne kørte ikke egentligt race, men dog med en relativ høj fart, der gengav lidt af fornemmelsen fra dengang, motorsport var langt farligere end i dag. Når man ser Sølvpilene kan man godt forstå, at bilerne krævede sin mand - og det ikke altid gik godt. Det gjorde det på Goodwood, hvor bilerne var lagt i hænderne på så erfarne kørere som blandt andet Jochen Mass, Jackie Stewart, Bernd Schneider og Nick Mason – den tidligere Pink Floyd trommeslager, der i sin fritid er en habil racerkører.
Racerbilerne indgik på Goodwood i et så autentisk miljø, som det næsten er muligt. Goodwood Revival foregår på en racerbane, der lukkede i 1966, og alt er søgt ført tilbage til dengang. Klassisk racerløb med biler og motorcykler blandes med flyopvisning, musik og totalteater - og ikke mindst en god stemning.
Det er tankevækkende, at fire timer efter man er lettet fra Kastrup, så er man rejst 50-60 år tilbage i tiden, godt hjulpet på vej af publikum, der klæder sig, som man gjorde dengang. Et Tesco-supermarked er opbygget som i 1960’erne og sælger blandt andet chokoladestænger leveret i tidstypisk indpakning.
Goodwood holder fast i traditionerne, og opskriften på succes er naturligvis også gentagelse, men der skal også ske noget nyt, når publikum kommer igen år efter år. Foruden Sølvpilene bød året blandt andet på racerløb med børn i Austin J40 pedalbiler fra 1950’erne, så der er noget for alle. Goodwood Revival tiltrækker også langt flere kvinder, end man oplever ved andre klassiske bilarrangementer, måske var det derfor der i år blev satset med flere skønhedssaloner. I øvrigt ganske velbesøgte.
Jac. Nellemann eneste dansker
Tom Kristensen kørte ikke på Goodwood i år, hvor de danske farver i stedet blev forsvaret af Jac. Nellemann, der kørte med i Glower Trophy (1.5 liter formel-biler fra perioden 1961-65). Desværre udgik Jac. sidst i løbet efter problemer med hans Brabham-Climax BT11.
Af de spændende løb var pro/am-løbet RAC TT Club Celebration, hvor værdien af de deltagende biler som Ferrari 250 GTO, Jaguar E-Type og Aston Martin vurderes at være over en milliard kroner. Det fik nu ikke racerkørerne, der blandt andet talte Rauno Altonen, Jean Alesi, Richard Attwood, Derek Bell, Martin Brundle, Jochen Mass og Jackie Oliver, til at holde igen på speederen med en gennemsnitshastighed på omkring 150 km/t.
Selv om der ikke skete personskade, så var det næste ikke til at bære, at en Aston Martin DB4GT Zagato fik trykket fronten ind, men det er jo også en del af motorsport. Brundle/Newly vandt samlet i Jaguar E-Type Lightweight.
I St. Marys Trophy, hvor der blev kørt med så forskellige standardbiler som Renault 4CV, Tatra T603, Jaguar MKVII og Austin A40, blev der også gået til den. Og trods bilernes forskelligheder, så gælder det absolut også kørernes evner. Jackie Olivers kørsel i en lille BMW 700 var formidabelt. Det rakte til en samlet fjerdeplads, mens løbet blev vundet af Reid/Law i en Jaguar MK1.
