100 år med tændrør fra Beru
Virksomhedens præsident Brady Ericson udtaler, at produkterne er markedsledere indenfor dieselmotorers koldstart, og man glæder sig til de næste 100 år, som tegner lovende.
Beru blev startet af Julius Behr og Albert Ruprecht ved Ludwigsburg i Tyskland i 1912. Frem til 1928 var produktionen tændrør til benzinmotorer, men i 1929 kom det første gløderør til dieselmotorer, der siden har gået sin sejrsgang over hele kloden.
I 2001 kom det første Instant Start System, ISS, til dieselmotorer, der startede hurtigere, også ved ekstremt lave temperaturer.
Beru udstiller på den store udstilling Automechanika i Frankfurt i perioden 11.-16. september, og kort efter i Hannover på IAA for kommercielle køretøjer i dagene 20.-27. september.