23948sdkhjf

Hidtil største biludstilling i London

Der er lagt op til et brag af en biludstilling i Canary Wharf, dokkerne, midt i London i dagene 11. – 17. juni. Arrangørerne forventer mindst 425.000 besøgende, og der er gratis adgang.

Der udstilles en del biler, som ikke tidligere har været vist frem i England. Bland andet Aston Martin V8 Vantage Coupé og firedørs Rapid, Bentley Continental GT V8 Coupé og cabriolet, Ferraris nye fire personers superbil og cabriolet California, Lamborghini Aventador, flere Land Rover-koncepter og mange flere nyheder, plus en del klassiske biler.

Prognosen for udstillingen lyder på 900.000 besøgende i 2020, der gør udstillingen til verdens største udendørs biludstilling. Der er åbent fra klokken 10.00 til klokken 18.00 de første dage. Den sidste dag, den 17. juni, lukkes klokken 17.00.

Over 95.000 mennesker arbejder i Canary Wharf i dag. Det forventes at stige til det dobbelte i 2025. Der er mere end 200 forretninger i området med barer og restauranter. Sidste år blev der afviklet lignende udstillinger med gratis adgang i Los Angeles, Toronto, New York, og igen i London med et samlet besøgstal på langt over den første million.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094