Super øko-hybrid fra BMW i Paris
Blandt de mange nyheder viser BMW en plugin-hybrid bil, der kun bruger 2,5 liter per 100 kilometer.
BMWs plugin hybrid udstyret med en nyudviklet trecylindret 1,5 liters motor, der, sammen med batterierne, yder omkring 190 hk. Normforbruget oplyses at være på kun 2,5 liter per 100 kilometer, det vil sige op mod 40 kilometer per liter, og CO2 udslippet er kun 60 g/km. Op til 30 km/t driver batterierne den nye bil. Udstyret er vanen tro tip-top.
Vi oplyser endvidere en del af de nyheder, vi allerede nu ved kommer i Paris, for at besvare flere spørgsmål, vi har fået fra læserne. Dette selvom vi tidligere har oplyst en del af nyhederne.
Stribevis af bilnyt
Audi kommer måske med Q2, som er en nyhed af stor interesse. Chevrolet viser Trax som søstermodel til Opel Mokka med 1,4/1,6 benzinmotorer og 1,7 liters diesel. Citroën en ny DS3, også som cabriolet.
Fiat Panda kommer med en 4x4 med ny TwinAir motor, der nu yder 85 hk, Honda med en ny CR-V, der er kraftigt opgraderet. Hyundai medtager i30 tre-dørs og Kia en ny Carens, der afløser Carnival/Sedona.
Jaguar viser en ny F-type, Range Rover en ny og 420 kilogram lettere type, Lexus LF-CC Coupe-cabriolet, Mazda6 stationcar, Mercedes en ny CLS og B-klasse elektrisk.
Mini viser den nye Paceman, og Opel den lille nye Adam. Peugeot har 2008 og 301 søstermodel til Citroën C på podiet, og Porsche en Panamera sedan koncept.
Renault Clio vises i tre nye versioner, Seat en ny Leon, Suzuki sin S-Cross, Toyota en ny Auris, også som stationcar, samt en ny Verso, og ikke mindst VW med den nyeste Golf VII.
Amerikanske Jeep kommer med tre specialmodeller i Grand Cherokee, kultbilen Wrangler og Compass, og Renault billigmærke Dacia, som ikke sælges i Danmark, viser to nye Logan og Sandero.