23948sdkhjf

Opel vender tilbage til motorsport

Adam og Astra OPC får hovedrollerne i Opels comeback til motorsport.
Opel vender tilbage til motorsport med den nye Opel Adam i et langsigtet rallyprogram med internationalt fokus og et tysk racerprogram med Astra OPC.

Opel har påbegyndt udviklingen af en rallycup version af Opel Adam til brug for private, der ønsker at køre rally efter FIA’s R2 reglement. Deltagerne får mulighed for at køre i "ADAC Opel Rally Cup" med pengepræmier til de bedst placerede. Ud over rallycup’en kan deltagere under 27 år score "junior rally" point, der kan kvalificere dem til en særlig coaching i den følgende sæson. Rallyprogrammet er planlagt til at løbe til og med 2016.

Derefter er det tanken, at rallytalenter fra “ADAC Opel Rally Cup" kan avancere til internationalt niveau, hvor den næste generation af Opel Corsa ventes at udgøre Opels nye rallybil til international rallysport.

Opel Astra OPC får sin egen klasse "Astra OPC Cup", hvor private kan konkurrere mod hinanden under reglementet for "VLN Endurance Championship", der er den mest populære græsrods racerserie i Europa. Sæsonens højdepunkt bliver 24 timers løbet på Nürburgring. Ud over pengepræmierne kan deltagerne købe reservedele til fordelagtige priser og få teknisk og organisatorisk rådgivning.

Det nye engagement tager udgangspunkt i en stærk motorsportsinteresse på flere af Opels største markeder, oplyser Opel i en pressemeddelelse.

- Disse to nye aktiviteter er en vigtig del af strategien for Opels fremtid – motorsport udgør en grundlæggende del af vores brand profil, siger Thomas Sedran, fungerende adm. direktør for Adam Opel AG.

Græsrodsmotorsport

- Der er til en start tale om græsrodsmotorsport, tro mod Opel historie. Men det viser, at Opel er på vej ind seriøst i motorsport igen, sagde informationschef Erik Morsing, Opel Danmark, i går torsdag på et Thankgiving pressemøde i Holte.

Han betegnede meldingen fra Opel i Tyskland som en overraskelse, som først dagen før blev meddelt i Tyskland.

- 2013 bliver et testår. Fra 2014 skal initiativet bredes ud internationalt, tilføjede han og oplyste, at Opel Danmark står parat til at hjælpe danskere, som måtte have interesse i at investere i en rallyudgave af Adam.

Prisen skulle være 25.000 euro inklusiv moms, men uden afgifter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125