23948sdkhjf

Ratslør: Toyota kalder millioner af biler tilbage

23.000 biler i Danmark skal undersøges for problemer med styretøjet.
Bilproducenten Toyota kalder omkring 2,77 millioner køretøjer tilbage på verdensplan på grund af problemer med styretøjet.

I Japan vil Toyota tilbagekalde 13 modeller, der er produceret mellem august 2000 og januar 2012, lyder det fra bilgiganten. Omkring 1,5 millioner af de defekte biler er solgt i Japan, oplyser Ritzau.

Blandt de tilbagekaldte modeller er også hybridbilen Prius, der har problemer med en vandpumpe.

Meddelelsen kommer bare en måned efter, at Toyota måtte kalde mere en 7,4 millioner biler tilbage, fordi kontakten til de elektriske vinduer kunne udgøre brandfare.

I Danmark skal 23.000 biler tilbagekaldes. De godt 23.000 danske Toyota-ejere vil snart få brev om, at de skal kontakte deres nærmeste forhandler.

Det drejer sig om modeller af mærket Avensis med 1,6- og 1,8 liters motorer produceret august 2002 til oktober 2008, Corolla produceret fra juli 2001 til marts 2004 og Prius produceret fra juni 2003 til marts 2009, oplyser kommunikationschef i Toyota Danmark Anders Tystrup, som siger, at de berørte bilejere vil få besked.

Problemet med bilerne er styretøjet, der kan få problemer med ekstra meget slør, hvis man drejer det i yderposition, siger han og opfordrer til, at man er opmærksom på unormalt meget slør eller unormale lyde.

- Der er nogle såkaldte stråler, der forbinder rataksen med tandstangen i styretøjet. Og her er der en risiko for, at hvis man drejer rattet til den yderste position, så vil strålerne blive slidt. Og det kan medføre ratslør, siger Anders Tystrup ifølge Politiken.

I yderste konsekvens "kan styreevnen ophøre", som han siger.

Anders Tystrup understreger dog, at problemerne ikke er registreret i Danmark, og at der ikke er sket ulykker på verdensplan som følge af problemerne.

Danske ejere af de tre Toyota-modeller skal dog ikke være nervøse for at tage en køretur.

- Det er meget vigtigt at sige, at der ikke er nogen grundt til at gå i panik. Man kan trygt sætte sig ind i sin bil. Men oplever man ekstra meget ratslør, eller hører man mærkelige lyde fra styretøjet, så skal man selvfølgelig holde ind til siden og kontakte sin nærmeste Toyota-forhandler, siger Anders Tystrup.

Danske ejere af de tre Toyota-modeller kan forvente at blive kontaktet af bilproducenten i den nærmeste fremtid.

- Vi er i øjeblikket i gang med at indsamle stelnumre på de biler, der er omfattet. Og lige så snart vi har fået indsamlet dem, vil vi via centralregistret for motorkøretøjer sende et brev ud til de bilejere, der er omfattet. Her vil de få besked om, at de skal kontakte deres nærmeste Toyota-forhandler eller reparatør, siger Anders Tystrup.

I Japan vil Toyota tilbagekalde 13 modeller, der er produceret mellem august 2000 og januar 2012, lyder det fra bilgiganten. Omkring 1,5 millioner af de defekte biler er solgt i Japan.

Toyotas meddelelse kommer bare en måned efter, at Toyota måtte kalde mere en 7,4 millioner biler tilbage, fordi kontakten til de elektriske vinduer kunne udgøre brandfare. Heraf 16.000 i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078