23948sdkhjf

Hybridsalg over én million biler

For at accelerere hybridsalget yderligere har Honda bebudet introduktion af tre nye hybridteknologier.
Honda Motor Co. Ltd. oplyser, at det samlede hybrid salg på verdensplan passerede én million biler i slutningen af september. Denne milepæl er nået 12 år og 11 måneder efter Honda startede salget af deres første generation Insight i november 1999.

Hondas kompakte letvægts hybrid system IMA (Integrated Motor Assist) findes pt i otte forskellige modeller, som sælges i 50 lande rundt om i verden.

For at accelerere hybrid salget yderligere har Honda for nylig annonceret introduktionen af tre nye hybrid teknologier:

Honda vil fortsat udvikle det lette og kompakte 1-motor hybrid system med det mål at opnå den bedste brændstoføkonomi blandt alle hybridbiler i de klasser, hvor Honda konkurrerer. Forbedringer i elmotorydelse og batteri kapacitet samt en nyudviklet gearkasse vil bidrage til at udvide rækkevidden for den eldrevne del af drivlinjen.

Honda vil også udvikle et hybrid system med mere power - et 2-motor system til mellemstørrelse biler.

Sidst men ikke mindst et højeffektivt 3-motor hybrid system. NSX’en vil blive udstyret med dette Super Hybrid SH-AWD system (Super Handling All Wheel Drive) med fokus på høj effekt og eminente køreegenskaber.

Denne palette af hybridteknologier vil levere distinkte køreegenskaber og lavt brændstofforbrug, lover selskabet. Hondas globale miljøslogan "Blue Skies for Our Children" fungerer som katalysator til at opnå yderligere markedsintroduktion af disse hybridbiler for at realisere visionerne om lavere udledning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094