23948sdkhjf

Bilforhandleres troværdighed ikke noget at prale af

I den årlige troværdighedsanalyse fra Radius Kommunikation ligger bilforhandlere helt i bund sammen med politikere og spindoktorer.
En gang om året måler kommunikationsvirksomheden Radius Kommunikation forskellige faggruppers troværdighed blandt mere end 1000 danskere i alderen 18-65 år.

Generelt er det de såkaldte “varme hænder", der scorer højest. På skalaen, som går fra 1 til 5, hvor 5 er højest, scorer sygeplejersker for eksempel karakteren 4,03. Også lægere, politifolk og skolelærere ligger højt i målingen. Det er de faggrupper, som nyder størst tillid.

I bunden finder man bilforhandlere, der har fået karakteren 2,47. Kun politikere og spindoktorer ligger lavere. Lidt flere kvinder end mænd mener, at bilforhandlere er troværdige. Når man opdeler på køn, scorer bilforhandlerne nemlig kun karakteren 2,34 blandt de mandlige respondenter, mens bilforhandlerne får karakteren 2,61 af kvinderne.

Analysen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion i september 2012. 1021 danskere i alderen 18-65 år har deltaget.

D.A.F. overrasket

Bundplaceringen til bilforhandlerne overrasker Jens Brendstrup, direktør i Danmarks Automobilforhandler Forening (D.A.F.):

- Det er helt vendt på hovedet i forhold til de officielle undersøgelser, som Konkurrencestyrelsen laver. Der er nybilsforhandlerne placeret i toppen, siger Jens Brendstrup og uddyber:

- Resultatet i målingen må skyldes, at man har blandet nybilsforhandlere sammen med brugtvognsforhandlere og værksteder. Det kan være, at der i pressen har været nogle sager op til det tidspunkt, hvor folk er blevet spurgt - sager, som har påvirket folks bedømmelse, siger han ifølge Berlingske Nyhedsbureau.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062