23948sdkhjf

Billig lille dims sporer stjålne køretøjer

Bilen, cyklen, scooteren, traileren eller andre ting kan nu spores for få hundrede kroner. En ny dansk udviklet og produceret elektronisk enhed kaldet Diims, der måler fire centimeter i diameter og er ti millimeter tyk, kan spores overalt i Danmark via Post Danmarks postbiler og posthuse.

Diims udsender et elektronisk radiosignal, der kan opfanges af et fintmasket antennenetværk installeret i postbiler og postbygninger. Postbilerne opererer overalt i landet, og den bortkomne genstand skal blot befinde sig inden for 10-200 meter af antennenetværket i en af disse biler for at blive registreret. Herefter kan ejeren se registreringen via sin personlige adgang til Diims’ onlinesystem.

I 2011 blev der i Danmark stjålet 14.368 køretøjer – det svarer til cirka 40 om dagen.

En række anerkendte organisationer og virksomheder er allerede i gang med at anvende Diims. Den tyske cykellygteproducent ABUS indbygger eksempelvis enheden i cykeludstyr, så cyklen kan genfindes. Derudover viser både politiet og forsikringsbranchen stor interesse for produktet.

- Vi håber, at de mange danskere, der hvert år køber hælervarer, fremover tænker sig om en ekstra gang, siger salgschef Nicolai Lind Jørgensen fra danske Commotive, der står bag produktet. Levetiden på batteriet i Diims er to år.

Commotive A/S blev grundlagt i 2006 og er specialiseret i at udvikle unikke løsninger til optimering af postvæsenets processer. Commotives teknologier har allerede stor succes i postindustrien, hvor Post Danmark siden 2010 har udstyret flere tusinde Diims-enheder i bygninger, postbiler, postkasser og fragtbiler. Mere på www.commotive.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094