Ajour med alverdens autobranche
● Fiat har ansat Alfredo Altavilla fra Chrysler bestyrelsen som ny chef for Fiats europæiske divisioner.
● Yokohama skal levere dæk til den nye Mercedes CLS Shooting Brake. Det er dæk i de to størrelser 255/40R18 99Y og 285/35R18 97Y.
● Yokomaha leverer for 30. år i træk dæk til Formel 3 og WTCC-serien i Macau, plus GT Asian Cuppen.
● Tre runde franske dage fejres i disse måneder: Citroën BX fylder 30 år, Peugeot 305 35 år og den lille charmetrold Renault 5 runder 40 år. Renault 5 kom også som en skrap rallyversion med træk på alle hjul og centermotor.
● Bilforhandlerne i den østlige del af USA, hvor orkanen Sandy hægede, har skrottet cirka 17.000 nye biler, der blev ødelagt.
● Chevrolet er klar med en ny supermotor til næste generation Corvette, der vises på Detroit udstillingen til januar. Motoren er 6,2 liter V8 fra racerværkstedet i Detroit. Effekten er cirka 450-500 hk.
● Mazda skal fremstille biler til Toyota fra den nye fabrik i Mexico, der er klar i 2015. Det bliver modellerne Mazda2 og 3, der får Toyota emblem. Det årlige volumen bliver 50.000 biler.
● Mercedes planlægger en 650 hk S-Coupé med 6,0 liters V121-motor fra AMG værkstederne udenfor Stuttgart.
● Opel har droppet planerne om at udvikle den lille ny Adam som elbil.
● Bosch har solgt fem procent af sine aktier i japanske Denso for 1,4 millioner dollar.
● Ferrari havde en omsætningsfremgang på 7,6 procent i årets første tre kvartaler.
● Kia har rundet 253.000 enheder fra den slovakiske produktion efter årets første ni måneder - samme antal som fabrikken producerede hele sidste år.
● Lastbilmærket Fuso fra Mitsubishi, Daimler AG og Nissan har lavet en aftale omkring fælles produktion af lette varevogne i Japan.
● KTM i Østrig er nødt til at tilbagekalde 7000 motorcykler i årgangene 2012 og 2013. Der er problemer med indsprøjtningssystemet.
● General Motors planlægger at fremstille den næste generation Cruze i Europa på en af Opel-fabrikkerne.
● Audi fik en fremgang i oktober på 13,9 procent, primært på grund af stort salg i Kina og USA.
● Franske St. Gobain åbner snart sin tredje fabrik til produktion af glas til bilindustrien.
● Der er allerede åbnet for tilmelding af stande på næste års EngineExpo i Stuttgart den 4.-6. juni, der ligger som nabo til lufthavnen. Man kan nå det hele samme dag med udrejse fra Kastrup tidlig morgen og hjem sen aften.
● Toyota har startet produktion af den nye Auris Hybrid i England.
● Nybilsalget steg i oktober for ottende måned i træk i Storbritannien med et salg på 151.252 enheder, et plus på 12,1 procent med et forventet salg i år på små 1,8 millioner enheder.