Kraftfuld LED-inspektionslampe
Belysning afgørende for koncentrationen, mener Philips, som lancerer Penlight Premium.
Med Philips ekspertise inden for belysning lancerede de i 2011 et udvalg af belysningsløsninger til fabrikker og værksteder bestående af tre lamper: en kraftig og batteridrevet inspektionslampe, en genopladelig multifunktionslampe og en af de skarpeste inspektionslamper på markedet. Med Penlight Premium er udvalget udvidet med endnu et nyt produkt, der som de øvrige lamper er nem at håndtere og leverer et inspektionslys til alle tænkelige situationer i kraft af dets varierede funktioner.
Penlight Premium
Fra begyndelsen var fordelene ved Philips Penlights kompakte design og kraftfulde ydeevne tydelige for brugerne i autobranchen og andre professioner. Philips har kombineret det basale koncept for inspektionslamper med nogle af nøgledetaljerne ved større inspektionslys i udviklingen af Penlight Premium.
Penlight Premium tilbyder en ydeevne på 250 lux på den brede stråle, mens fokusstrålen på toppen udgøres af den prisvindende Luxeon Rebel LED, der producerer et koncentreret output på 3600 lux. PenlighPremium kan dermed både anvendes til generelt og til dybere inspektion af en bils undervogn, oplyser Philips i en pressemeddelelse.
Undersiden af motorhjelmen
Da LED belysning har en varmere farvetemperatur, kan Penlight Premium anvendes til både korte inspektioner og længere seancer i forbindelse med vedligholdelsesarbejde.
Kabinettet er opgraderet fra plastik til metal, og den har et blødt håndtag af gummi. Det er muligt at påføre Penlight Premium på undersiden af motorhjelmen, da der medfølger en magnetisk befæstelsesanordning, som kan holde lampen. Da befæstelsesanordningen er justerbar, kan man nemt rykke lysstrålen uden at skulle placere lampen et andet sted i motorrummet.
Penlight Premium er modstandsdygtig over for vand, snavs og stød og fås med en kuffert, der indeholder tilbehøret til opladning. Philips Penlight Premium er til salg fra september 2012.