Flytter dæktest indendørs
Revolution inden for dæktest, bebuder Continental, som har åbnet verdens første fuldautomatiske, vejr-uafhængige dæktestcenter ved Contidrom ved Hannover. Herligheden er en 300 meter lang hal, som kan udføre 100.000 bremsetests om året.
Det nye testcenter på Contidrom testbanen nær Hannover er integreret i en hal, der er 300 meter lang og op til 30 meter bred. I en fuldautomatiseret proces inde i hallen bliver et ubemandet testkøretøj accelereret (skubbet) til hastigheder op til 120 km/t og bremset på udskiftelige vejoverflader med standardiserede plader.
Tests kan udføres både på våde og tørre vejoverflader. Testene kan også udføres på en separat isbane ved brug af konventionelle metoder.
Continental er den første dækproducent, der således er i stand til at udføre test på deres egne baner året rundt, uanset vejrforholdene. Når centret er fuldt operationelt, vil det have en kapacitet på omkring 100.000 individuelle bremseprocedurer per år.
Konstruktionen begyndte sidste efterår, og de mange tests bliver udført på udskiftelige, hydraulisk drevet vejoverflader, med temperaturen præcist reguleret til de specificerede værdier. Hver plade vejer 120 tons og rulles hurtigt på plads via en lang række hjul, når der skal skiftes vejoverflade.
Prisen for hele herligheden oplyser Conti at være på 10-20 millioner euro.
Verdens mest nøjagtige bremsetest
Ifølge den tyske dækproducent revolutionerer det nye AIBA center moderne dæktest procedurer.
- Med denne nye facilitet på vores testbane drager vi fordel af de mest præcise bremsetest procedurer i verden. Her kan vi kombinere fordelene fra laboratorium-test med udendørs tests af køretøjer. Det har givet os mulighed for at forbedre reproducerbarheden med 70 procent, hvilket betyder at vi kan måle udviklingsfremgang med en optimal grad af præcision, udtaler David ODonnell, udviklingschef for de små dæk hos Conti.
- Dæktestere måtte før udføre deres tests under skiftende vejr- og vindforhold på en Contidrom tesbane, udsat for elementerne. AIBA gør os i stand til at udføre tests hele året rundt, under fuldt air-conditionerede forhold på udskiftelige vejoverflader med konstante friktions koefficienter. Med den gamle procedure blev køretøjerne ført langs et sæt skinner, og dæktesterne skulle selv bremse på et specifikt tidspunkt, selv i ABS området. De lave temperaturer gjorde det tidligere umuligt at udføre test på Contidrom om vinteren, forklarer han og tilføjer:
- Udover de noget fordrejede resultater, grundet reaktionstiderne og de brugte kræfter, producerede luft- og banetemperaturerne altid en vis spredning i resultaterne. Vi kan nu fuldkommen undgå denne systemrelaterede forstyrrelse.
- En anden positiv effekt er den betydeligt reducerede fysiske belastning hos vores testkører og selvfølgelig vores evne til at udføre tests 24 time i døgnet, 365 dage om året, påpeger David ODonnell.
Denne betydelige forøgelse i effektivitet er en nødvendighed kravene til dæktest forøges hele tiden, fordi dækkene ud over de fire standarder af Continental sommer- og vinterdæk til personbiler, SUV, transportere og varevogne - nu også er designet til forskellige typer køretøj, applikationer og driftsregioner. Det kræver meget arbejde at teste alle de modeller, anfører Conti.
Den forhøjede kapacitet opnået med AIBA repræsenterer derfor en meget velkommen reduktion i vores arbejdsbyrde. Derudover vil AIBA teknologien gøre os i stand til at gøre yderligere fremskridt i at forbedre bremselængder endnu mere, mener David ODonnell.
Bremsetest på stort område
Udover den komplekse AIBA-teknologi i hallen, er strukturen af bygningen selv bemærkelsesværdig. Den er 300 meter lang, hvilket svarer i længe til to og en halv fodboldbaner. Det airconditionerede område på 6000 kvadratmeter indeholder op til fem vejoverfladebaner, der nemt kan rykkes rundt. Testkøretøjerne accelereres til 120 km/t med en lineær drivkraft også brugt på high-tech rutsjebaner.
Konventionelle tør-bane bremsetests udføres ved 100 km/t og standard våd-bane ved 80 km/t.
Med ABS kontrolsystemet udløses bremserne med utrolig nøjagtighed alt efter vejoverfladen under både våde og tørre forhold. Temperaturen på "sommerbanen" kan sættes til mellem 10 og 25 grader, mens isbanens temperatur kan sættes mellem minus10 og minus 1 grader og lufttemperaturen til mellem 5 og 12 grader.
Bremseproceduren optages af flere sensorer placeret på dækkene og inde i køretøjet. Et enkelt testløb hvilket indebærer alt fra montering af dækkene og at køre op til startlinjen til accelerering og bremsning til stilstand tager fire minutter at udføre. Teoretisk kan 15 løb udføres hver time, 24 timer i døgnet.
- Takket været vores nye facilitet kan vi nu udføre endnu mere præcise og fleksible tests ved mere end dobbelt kapacitet, lover ODonnell.