23948sdkhjf

Kørte 22,86 kilometer i Mazda CX-5

Eco Rally Danmark, der blev afviklet på Fyn blev en meget interessant affære. Samlet vinder, og nordeuropæiske mestre, blev brødrene Niels Chr. og Olav Madsen, Brøndby/Flyinge, der opnåede 22,86 kilometer i en Mazda CX-5. De vandt foran det finske hold Lehisto/Alm, Volvo V40 D2, med 22,76 kilometer, mens Bo Damgaard/Herluf Bjerg, Lemvig, tog sig af bronzemedaljerne med 21,73 kilometer i en Skoda Fabia 1.2 TDI.

Flere kørte længere på literen, men overholdt ikke tidsplanen. Jens-Ole Jensby/Jaako Riikonen, Peugeot 208 1,4 HDI, kunne nøjes med at tanke 21.33 liter ved mål, men undervejs fik holdet strafpoint. De vandt dog Trafikstyrelsens trofæ for løbets laveste forbrug.

Der var 50 hold til start, og de skulle gennemkøre en rute på 221,7 kilometer. Fem tyske hold kom til start, og kørte i lånte biler fra Suzuki Danmark.

Kvindeholdet Marlen Hinz/Inka Wolf vandt dameklassen. Det var holdets første økonomiløb.

Sideløbende med Eco Rally afviklede Motorklubben Centrum en afdeling af FDM DASU Classic turneringen for klassiske biler. FDM Classic - Fyn Rundt resultat.

Expert-klassen blev vundet af Lars og Simon Hjorth, Triumph TR4A

Sport-klassen af Alexandra og Thomas S. Knudsen, Porsche 911.

Touring klassen af Henning Ottosen/S. Sørensen, Ford Escort.

Begynder-klassen, kun et startende hold. Den blev vundet af Karsten og Teddy Simonsen, Opel Rekord.

O-klassen for orienteringskørere i nyere biler blev vundet af Rene Castillo/Jørgen Skjøt, Subaru Impreza.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.152