23948sdkhjf

FTZ holder sit topniveau

Endnu et flot regnskab fra Danmarks største autogrossist.
- Vi glæder os over endnu et fantastisk årsregnskab og ikke mindst over, at vi igen har taget markedsandele i Danmark, lyder det fra FTZ's topchef Jens Sørensen efter selskabets generalforsamling den 1. oktober, hvor årsrapporten per 31. maj i år blev godkendt.

- Når man scanner vores regnskab, finder man den "reneste" balance, ny værditilvækst og praktisk talt ingen gæld, fortsætter Jens Sørensen.

I september måned åbnede FTZ afdeling nummer 51, og selskabets flere end 350 varebiler betjener den danske autobranche med rullende services.

- Vi bestræber os på at nå ud til vores kunder helt op til seks gange om dagen. Vi skal kunne nå alle landets dygtige automekanikere og øvrige nøglekunder med et tidsinterval på maksimalt 25 minutter fra vores mange afdelinger på kryds og tværs i Danmark, lyder det videre fra Jens Sørensen.

FTZ har netop færdiggjort det nye VidenCenter, der er placeret under FTZ Akademi.

- Opstartsomkostningerne på FTZ VidenCenter er udgiftsført direkte over driften i 2011/12, hvilket vi kunne tillade os på grund af den stabile indtjening. Vi føler selv, at vi har landets højeste niveau, når det kommer til træning og uddannelse, uddyber Jens Sørensen.

FTZ forventer dog ikke samme flotte resultat i indeværende regnskabsår, idet autobranchen pt er inde i en stille periode. Langsigtet er målet dog stadig at runde to milliarder kroner i omsætning ved udgangen af 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078