23948sdkhjf

Uvis skæbne for indførsel af nyt kølemiddel

Trods afgiftsnedsættelse på hele 600 procent sår bilproducenten Mercedes nu alvorlig tvivl om fremtiden for R1234yf.
Det er efterhånden ved at være nogle år siden, at jungletrommerne om et spritnyt kølemiddel - R1234yf - gav genlyd i de dele af autobranchen, som arbejder med servicering af klimaanlæg. Jungletrommerne buldrede således helt fra EU, og fik straks bilproducenter og klimaværksteder overalt i Europa til at overveje, hvordan de bedst og hurtigst muligt kunne geare sig til bogstavkombinationen R1234yf frem for den tidligere R134a.

Men historien om det nye kølemiddel trak ud. Først satte den voldsomme tsunami, der ramte Japan i 2011, en bremser for kølemiddelproducenten Duponts leveringer. Dernæst gik der politik og lovgivning i kølemidlet. Alt sammen til gene for værkstederne.

- Lige nu betaler vi i Danmark 600 kroner i miljøafgift per kilo for det nye kølemiddel, hvilket selvsagt er en fuldstændig vanvittig pris. Til sammenligning er miljøafgiften på det gamle kølemiddel 130 kroner per kilogram - og det selv om det er mere forurenende. Et nyt lovforslag lægger imidlertid op til, at afgiften fra og med 1. januar 2013 falder til én krone per kilo, siger Per Flensted, adm. direktør i Dometic Denmark A/S, der både forhandler fyldestationer til det gamle og nye kølemiddel.

Mercedes bremser

Og med det nye lovforslag på trapperne skulle man synes, at vejen nu omsider er banet for R1234yf. Men nej. Tyske Mercedes har netop meldt ud, at de agter at fortsætte med at påfylde de nye B-klasse biler med det gamle kølemiddel R134a, og at de slet ikke ønsker at anvende R1234yf, da kølemidlet ikke lever op til deres krav for sikkerhed.

En udmelding, som ifølge Per Flensted kan få vidtrækkende konsekvenser:

- Om udmeldingen fra Mercedes er udtryk for en endelig beslutning vides ikke. Men faktum er, at Mercedes har skabt stor forvirring på det tyske marked. Det sammenholdt med at flere asiatiske producenter allerede har sendt biler på markedet med det nye kølemiddel R1234yf, tegner tilsammen et broget billede af, hvilket kølemiddel der for fremtiden satses på, siger Per Flensted.

Besindelse gav mening

Direktøren glæder sig i dag derfor også over, at han i sin tid manede til besindelse, da der første gang blev talt om R1234yf.

- Som forhandler af fyldestationer var det naturligvis fristende at anbefale klimaværkstederne at investere i nyt serviceudstyr til R1234yf. I dag er jeg imidlertid glad for, at vi rådede værkstederne til at slå koldt vand i blodet. Prognoser peger således på, at der i rigtig mange år frem fortsat vil være biler, som kører rundt med det gamle R134a kølemiddel, vurderer Per Flensted.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094