Nyd motorsporten støt et godt formål
Mød Kris Nissen, Christoffer Nygaard og Team Wounded Racing fredag den 19. oktober i Strøjer Samlingen på Fyn. Også Aston Martin DBR9 GT1 kigger forbi.
Desuden vil Christoffer Nygaard fortælle om, hvordan det er at køre Le Mans 24 timers løbet.
Og så er denne unikke bil på besøg i Strøjer Samlingen på Fyn: En ægte Aston Martin DBR9 GT1 - Le Mans bil.
Endvidere vil Team Wounded Racing fortælle om deres oplevelser som racerteam. De har taget racerbilen med, og der vil være rig mulighed for at tale med holdes kørere. Bag holdet står otte tidligere udsendte soldater, der er hjemvendt fra internationale missioner med fysiske skader. Med på sidelinjen er Jason Watt, der som teamchef og mentor deler sin erfaring inden for motorsport med soldaterne.
Holdet deltager i Danish Endurance Championship (DEC) i 2012- og 2013-sæsonen. Kørerne har forskellige fysiske handicaps - herunder både amputationer og rygmarvsskader. Fælles for dem alle er, at deres skade er kommet i forbindelse med udsendelse med de danske styrker i Afghanistan.
Overskuddet fra dagen går ubeskåret til Team Wounded Racing.
Mere om støttearrangementet på www.strojersamlingen.dk