23948sdkhjf

Bedste mekanikere fra Slagelse videre til regionsmesterskab

Forleden afholdt mekanikerne skolemesterskaber på Selandia i Slagelse. Joachim Johannessen og Jakob Humlebæk vandt og skal repræsentere Selandia til regionsmesterskaberne på TEC i København den 25. oktober.
22 elever konkurrerede intensivt i autoafdelingen på Bredahlsgade 1 i Slagelse om at blive de bedste på skolen. Elevernes færdigheder blev afprøvet i flere forskellige opgaver. De skulle både gennem en teoriprøve på tre timer og flere fejlfindingsopgaver på styrtøj, aircondition og motor.

Joachim Johannessen og Jakob Humlebæk vandt og er nu gået videre til regionsmesterskaberne. Begge går på femte hovedforløb. Joachim Johannessen var meget overrasket over at have vundet skolemesterskabet.

- Jeg var overrasket, fordi jeg synes, at nogle af opgaverne drillede lidt. Men også glad, fordi det er rart at vide, at man er godt til det, siger han.

Joachim Johannessen er glad for sin uddannelse og meget bevidst om, at branchen for automekanikere bliver mere og mere computerstyret. Derfor overvejer han, når han er færdig som mekanikersvend, at videreuddanne sig med fokus på computere.

Regionsmesterskaberne foregår den 25. oktober på det tekniske erhvervsskolecenter TEC i Hvidovre. Her vil eleverne blive stillet overfor endnu en teoriprøve og en række fejlfindingsopgaver i motor, styrtøj og anlæg på biler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078