23948sdkhjf

Branchetræf i Horsens

Autobranchen indtog Forum i Horsens, da første udgave af au2messen blev gennemført.
Stemningen var fin og besøget pænt, da au2parts grossisterne onsdag den 24. oktober kl. 17-21 gennemførte den første af to messedage for den helt nye fagmesse, au2messen i Forum i Horsens. En tredjedel af de forhåndstilmeldte mekanikere fra hele landet deltog onsdag – de resterende to tredjedele om torsdagen. Messen havde 70 leverandører som udstillere, og en lille 32 siders avis lokkede med en lang række gode messe-tilbud på både reservedele og udstyr.

Au2parts har tidligere afholdt såkaldte event på Sjælland og i Jylland med udstilling og underholdning, men kunderne har ønsket en egentlig, ren fagmesse.

- Vi har mange gode leverandører med et bredt program af varer, som kan være svært at komme helt rundt om og vise til kunderne i hverdagen, forklarer kædechef Niels K. Skak.

- Vi skal efterfølgende evaluere messen, men står det til mig, skal au2messen foregå fast hvert eller hvert andet år – og vi skal også til Sjælland, sagde Niels Skak på messens førstedag til Motor-magasinet.

Au2messen fandt sted blot en uge før den konkurrerende FTZ Fagmesse i Odense den 31. oktober-1. november, hvor flere af udstillerne også deltager. Om valget af tidspunkt siger Niels Skak:

- Mange værksteder investerer sidst på året på basis af, hvordan året er gået. Derfor er efteråret det naturlige tidspunkt for en sådan messe, hvor vi dels gerne vil sælge noget og dels bringe leverandører og værksteder sammen.

Meget mere fra messen i avisen på mandag - og fra andendagen i den efterfølgende avis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098