23948sdkhjf

Mikro-Kinderæg Årets Bil i Danmark

Det blev trillingerne VW Up, Skoda Citigo og Seat Mii, der onsdag eftermiddag løb af med sejren i Årets Bil i Danmark 2013 på FDM-Jyllandsringen. Opløbet var tæt, og de 21 i juryen fra Motorjournalisternes Klub Danmark var også glade for Volvo V40, den nye Kia Ceed samt den ligeledes nye BMW 3-serie på de næste pladser, der kun lå ganske få point efter vinder-trioen.

Især VW Up har på kort tid overhalet konkurrenterne som Danmarks mest solgte bil med 7400 solgte siden marts og fået et utal af roser med på vejen fra en skare af testkørere i ind- og udland for sin kvalitet, sine køreegenskaber, sit design og udstyr.

Mikkel Thomsager, chefredaktør på BilMagasinet og formand for Motorjournalisternes Klub Danmark, begrunder juryens valg af VW UP på følgende vis:

- Jeg stemte selv på UP og de to andre, fordi jeg synes, at titlen som Årets Bil skal gives til en bil, der flytter ved begrebet Årets Bil. UP har gjort det trendy at køre små biler. Den har ligesom flyttet ved hele den bilklasse. Den ser godt ud, og den kommer med en masse sikkerhedsudstyr. Det er en køreglad bil, der har en fremragende gearkasse og styretøj. Og så sker det hele jo til en pris, hvor det for en gang skyld er alle, der kan være med. Derfor er UP selvfølgelig Årets Bil i Danmark 2013.

VW Up starter ved 90.000 kroner og er blandt andet udstyret med sikkerhedssystemet city emergency brake, der selv nedbremser bilen ved kollisionsfare med forankørende biler. Det er første gang, at dette system er del af standardudstyret i en bil i denne klasse.

Der måtte flere afstemninger til, før de fem finalister var fundet efter et tæt opløb, hvor der kun var få point ned til den væsentlig dyrere toer, Volvo V40. Den nye Renault Clio blev nummer fem, mens Ford B-Max røg ud af finalen efter omstemning.

Resultatet i finalen blev:

Ÿ Seat Mii/Skoda Citigo/VW Up 116 point

Ÿ Volvo V40 111 point

Ÿ Kia Ceed 109 point

Ÿ BMW 3-serie 106 point

Ÿ Renault Clio 83 point
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078