Foreslår liftuddannelse som inden for byggeriet
Tidligere servicechef hos Stenhøj, René Holk, mener, at autobranchen kan få løst problemerne med ringe servicerede autoløftere ved at skæve til regler og uddannelse for servicering af mandskabslifte.
René Holk var servicechef hos liftproducenten Stenhøj gennem otte år og drev derefter sit liftservicefirma Nordjysk Service med 11 mand ansat, inden han blev ramt af sygdom. Hans forslag kommer efter længere tids debat i Motor-magasinet om problemer med godkendelse af ellers CE-mærkede lifte uden sikkerhedssystemer samt problematiske liftservice-eftersyn.
Problematikken har medført, at de frie værksteders organisation CAD har meldt ud, at man vil stå i spidsen for at skabe en uddannelse for lift-teknikere, og dermed skærpe kravene for at undgå liftulykker på de danske værksteder.
Flere ugers uddannelse
René Holk peger på, at servicering af mandskabslifte hos virksomheder under Dansk Byggeri er underlagt kontrol af Liftgruppen, der er styret af Force Technology og Danish Rental Association. Heri indgår, at serviceteknikere skal gennem en flere uger lang modul-uddannelse på teknisk skole, kaldet Fejlfinding trin 1-3, hvor hvert trin tager tre uger, samt et afsluttende liftkursus på en uge, for at man kan kalde sig automatikmekaniker med speciale i lifte. I modulerne indgår computerstyring, mekanik, hydraulik og ventiler samt liftproducenternes sikkerhedssystemer.
- Man kan ikke overføre viden fra biler til lifte, selv om biler også indeholder elektronik og hydraulik. Lifte bliver stadig mere elektroniske, og lader blandt andet livsfarlige 380 volt gå gennem liftenes printkort – ofte uden advarsel eller adskillelse, ligesom de vender fasen på motoren for at kunne køre op og ned og lader potentiometre styre den vigtige såkaldte ligekørsel, så liften ikke kører asynkront og risikerer at tippe bilen af. Så det er direkte farligt, når nogle mekanikere tror, de selv kan servicere deres lifte på værkstedet, påpeger René Holk. Han finder det problematisk, at der ikke findes en certificeret uddannelse til værkstedslifte, så værkstederne kan stille krav til de montører og liftservicefolk, de bestiller til at komme.
Kritik af Arbejdstilsynet
René Holk kan i øvrigt nikke genkendende til kritikken om, at flertallet af nye lifte, der er opsat de senere år, af så godt som alle fabrikater mangler gode elektroniske og mekaniske sikkerhedssystemer.
- I et presset marked kigger liftproducenterne hinanden over skulderen og undlader at fordyre deres lifte med måske 10.000 kroner ved optimal sikkerhed gennem transducere og flowventiler. I den forbindelse har Arbejdstilsynet for længe set passivt til. AT er blot papirnussere, der burde have praktikere ansat for at kunne kontrollere fungerende hydraulik, pneumatik, el og styresystemer i marken, for der gælder helt andre forhold, hvor liftene bliver sat op, end på fabrikker og i ingeniørers tegneprogrammer. En ny EU-lov gør dette muligt fra næste år, så det bliver der forhåbentlig rettet op på, siger René Holk og fortsætter:
- Og så burde tilsynet kræve offentliggørelse i brancheblade som Motor-magasinet, når problemer bliver opdaget, og der gives påbud. Jeg har desuden oplevet, at Arbejdstilsynet har opdaget problemer lokalt på lifte på et værksted uden at give generelt påbud til producenten eller importøren om at udbedre alle tilsvarende lifte i landet. Det er ligeledes forkert, når Arbejdstilsynet ikke kræver, at en liftproducent eller importør skal betale for udbedring af opdagede fejl og mangler, men overlader regningen for udbedring til værkstederne, siger René Holk.
Værksteder må betale fejl
Fra Arbejdstilsynet siger tilsynschef Jens Klug Albertsen, at tilsynet ikke ansætter praktikere, og at det ville være op til en politisk beslutning at ændre.
- I Arbejdstilsynet skiller vi ikke lifte ad, men vurderer på fremlagt dokumentation. Har værksteder fået modificeret en lift i forhold til den godkendte udformning, er det værkstedets ansvar, at det sker efter gældende regler. Vi kommer rigtig langt ved at stille de rigtige spørgsmål og vil interessere os yderligere for et produkts opbygning, hvis vi kommer i tvivl, med de sanktionsmuligheder vi har – i sidste ende kan det medføre et markedsføringsforbud, siger Jens Klug Albertsen.
Han tilføjer, at Arbejdstilsynet ikke har hjemmel til at kræve, at fabrikanter betaler for udbedring af lifte solgt med manglende sikkerhedssystemer.
- Vi ser, at nogle fabrikanter tilbyder at betale. Men da det handler om salg mellem erhvervsdrivende gælder civilretslige kontrakts- og retsforhold, siger tilsynschefen. Han kan ikke genkende kritikken om, at Arbejdstilsynet skulle have undladt en landsdækkende afgørelse på en given lifttype efter opdagede problemer på et lokalt værksted. Krav om offentliggørelse af problematiske lifte og påbud på hjemmesider eller i pressen er en vurdering hos tilsynet fra sag til sag alt efter omfang, karakter og alvorlighed, forklarer Jens Klug Albertsen.
- Den glædelige nyhed er, at langt de fleste producenter, importører og distributører retter ind efter Arbejdstilsynets krav. At forbyde salg af en farlig lift, eller kræve typen udbedret, kan være en lang proces med at skaffe dokumentation, foretage høring og give tid til udbedring, siger Jens Klug Albertsen.
