Udsigt til minus hos Andersen & Martini
Det får bilforhandleren til at nedjustere forventningerne til 2012. Der ventes nu et negativt resultat, hvor A&M ellers tidligere forudså et overskud.
Efter halvårsregnskabet 28. august ventede A&M et totalmarked for flådebiler på "normalt niveau" i andet halvår, men det var for optimistisk en udsigt, erkender selskabet nu. Resultatet for årets første ni måneder er derfor også dårligere end samme periode i 2011.
A&M har samtidig tilpasset omkostningerne, men de tiltag vil først få fuld effekt i 2013. Det fremgår af en periodemeddelelse for tredje kvartal fra selskabet, skriver Ritzau.