23948sdkhjf

Politiet får nye patruljevogne

Ordensmagten skifter Ford ud med Mercedes og VW fra næste forår.
Politiet siger farvel til amerikanske Ford og satser tysk i stedet for. Betjentene får nye køretøjer og skal de næste to til fire år sætte sig bag rattet i VW Passat Variant og Mercedes C-klasse.

Indsatsledere skal køre VW T5, mens politiets såkaldte sagsbehandlerbiler vil være VW Golf, VW Polo og Mercedes B-klasse.

- Politiet har valgt biler og motorcykler på baggrund af de samlede omkostninger og køretøjernes miljøklasse, siger afdelingschef i Rigspolitiets koncernservice, Bettina Jensen.

- Vi har i vurderingen lagt vægt på anskaffelsesprisen på køretøjet samt brændstofforbruget og serviceomkostningerne i køretøjets levetid, og vi har tænkt miljøhensyn ind i vurderingen, siger hun i en pressemeddelelse.

Vil spare på brændstoffet

Det betyder, at der blandt politiets kommende tjenestekøretøjer godt kan være modeller, der er dyrere end de konkurrerende mærker, når man ser på købsprisen alene.

Men med lave brændstof- og serviceudgifter kan den pågældende model alligevel ende med at stå stærkest, når det gælder det samlede omkostningsniveau.

Ifølge Bettina Jensen er det især på politiets patrulje- og sagsbehandlerbiler, at der fremover bliver opnået store brændstofbesparelser som følge af de valgte modeller.

De valgte køretøjstyper forventes at blive leveret til landets politikredse fra april 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171