23948sdkhjf

Frimann Biler jubler over salg på sytten biler

Bilforhandler i Maribo hiver stor ordre i land.
Det er ikke sidste uges nyhed om et eksploderende bilsalg, der har fået Aage Østergaard fra Frimann Biler i Maribo til at juble.

- Sammenlagt er bilsalget for i år gået tre procent tilbage på Lolland-Falster.

Sådan er det ikke her hos os. Vi har i år solgt 430 biler flere end vi gjorde sidste år. Så vi skal ikke klage Men det er de små biler, som vi ikke tjener det store på, forklarer han til Lolland-Falsters Folketidende.

De populære små biler kører ikke så mange kilometer, og skal derfor ikke serviceres så meget. Og det mærkes på værkstedet.

Alligevel har Aage Østergaard svært ved at tørre smilet af. Årsagen holder klar til levering: 17 funklende nye Toyota Yaris Van.

- Vi har fået en ordre fra Vordingborg Køkkenet på sytten nye biler, og det er jo i dén grad noget, der luner, siger Aage Østergaard.

Vordingborg Køkkenet har valgt at skifte hele vognparken, som køres af afdelingsledere i hele landet, ud med nye Toyota'er. Årsagen til skiftet skal ifølge både køber og sælger findes i de nye bilers gode økonomi - både ved kørsel og service.

- Når vi skifter vores firmabiler ud til køretøjer, som kører langt på literen, sker det i respekt for vores kunder. Mindre brændstofforbrug er lig med billigere køkkener, forklarer direktør i Vordingborg Køkkenet, Hjalmar Hansen.

Frimann vandt udbuddet over to leasingselskaber og fem andre bilmærker.

Slutspurten stod mellem Yaris'en og Nissan Note.

- Det er dejligt at få sådan en ordre i en tid, hvor vi skal kæmpe lidt mere for hver enkelt bil, vi sælger, siger Aage Østergaard til det lokale dagblad.

Han arbejder også på at få en aftale med Vordingborg Køkkenet, om at alle bilerne skal serviceres af Frimann Bilers værksted.

- Det kan redde job i sidste ende. Vi regner med, at vi kan klare den med de ansatte, vi har. Men får vi flere af den slags handler, kan det endda være, at vi får brug for flere, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078