VWs nye kinesiske Santana
VW har lanceret en ny Santana i Kina. Modellen har været en gigantisk succes for VW lige siden lanceringen i slutningen af 80erne. Kabine-målene er udvidet, og den nye model er udstyret med hele sikkerhedspakken såsom ABS, ESC, side og hovedairbags samt klimaanlæg, elektriske ruder, letmetalhjul med mere. Den leveres i tre udstyrsniveauer, Trendline. Comfortline og Highline.
Der tilbydes to motorudgaver; 1,4 90 hk og 1,6 110 hk. De to modeller loves et gennemsnit på 16,9 og 16,7 kilometer, og begge motorer er firecylindrede med et CO2 udslip, der er reduceret med 28 procent. VW Santana er en model udviklet udelukkende til det kinesiske marked.