Applus: Spar momsen på syn i oktober
Bilejere, der står tidligt op i denne måned, får mulighed for at spare momsen på deres bilsyn, lover Applus Bilsyn, som har 100 synshaller rundt om i landet.
For at hente flere synskunder ind om morgenen vælger Applus Bilsyn at give momsen som rabat på alle typer syn for køretøjer under 3500 kilo. Eneste krav er, at bilisterne booker synet på Applus Bilsyns hjemmeside. Sidste synstid er kl. 9.40 om morgen.
- Ud over at vi gerne vil hente flere besøgende ind om morgenen, hvor der ofte er mindre arbejde, så vil vi gerne skabe opmærksomhed om vores servicetilbud og vigtigheden af bilsyn. Hvert år udebliver flere tusinde danske bilister fra det lovpligtige bilsyn. Samlet set er det meget få, men vi vil gerne give dem og alle andre en ekstra gunstig lejlighed til at få bilen synet. Det kan vi gøre ved at give kunden en besparelse, der populært sagt svarer til et lille dagligvareindkøb, siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.