23948sdkhjf

Auto-læder: Succes blev til nederlag og sejr

Det gik næsten for godt. Midtjyske Kim Holst har prøvet at være en erhvervssucces, gå konkurs og rejse sig fra støve. Alt sammen i løbet af fem år.
Han åbnede i foråret 2007 sit firma, auto-læder.dk, i midtjyske Herning. I løbet af et år havde han 24 ansatte fordelt på tre afdelinger i henholdsvis Herning, Middelfart på Vestfyn og i Bjæverskov lidt vest for Køge på Sjælland.

- Det var ret hård, og set i bagklogskabens klare lys gik det for stærkt. Vi tjente penge - vi tjente mange penge, men vi nåede ikke at sætte dem i egenkapital, men brugte dem alle til at ekspandere, forklarer Kim Holst.

Auto-læder.dk syr specialsæder til alle bilmærker og -modeller. Det betyder, at der stort set ikke er grænser for, hvor mange forskellige løsninger, der er til hver bilmodel.

En VW Touran har for eksempel 16 forskellige kabinemodeller, mens kunderne kan vælge mellem 24 forskellige slags læder, ligeså mange forskellige sytråde og dertil kommer kombinationen af forskellige lædertyper og -farver. Resultatet er en million forskellige kabineløsninger.

I 2008 havde auto-læder.dk over 350 kunder - deriblandt Toyota, Suzuki og Kia. Ordrerne væltede ind, og indtjeningen blev hovedsageligt lagt som læder på lagrene. Lokalerne i Herning hurtigt blev for små, og Kim Holst investerede i mere plads i Ikast, 15 kilometer øst for Herning.

Så ramte den økonomiske krise, og i første omgang fyrede Kim Holst syv af de 24 ansatte.

- Siden gearede vi helt ned til, at vi var fem ansatte inklusive mig selv. To på Sjælland og tre i Middelfart, men vi havde stadig hovedkontor i Ikast, men omsætningen blev med at falde og falde, forklarer Kim Holst.

I efteråret 2009 erklærede han firmaet konkurs, skaffede 300.000 kroner privat og reddede hovedfirmaet. Pengene blev blandt andet lånt af hans far.

- Der vendte det så, husker han.

I dag er han og firmaet som fuglen Føniks genopstået af sin egen aske og er på fode igen.

- Jeg vil umiddelbart sige, at jeg har flere kunder i dag, end jeg havde, da det gik stærkt i 2007. Kunderne købere bare mindre i dag, siger han ifølge en pressemeddelelse.

Kim Holst har lært af sin succes, sin deroute og sin genrejsning: Ydmyghed skal gå hånd i hånd med sejrene - og så skal de tjente penge ikke lægges i et dyrt varelager, men investeres i firmaet. Senest har han åbnet et kontor i nordtyske Hamburg, der har små to millioner indbyggere og er Tysklands andenstørste by.

Mere på www.auto-laeder.dk eller www.holstleder.de

Hamborgs udfordringer

54 millioner indregistrerede biler. Tyskland er et bil-land. Det har midtjyske Kim Holst opdaget. Han er indehaver af auto-læder.dk i Ikast og holstleder.de og lever af at indrette læderkabiner i nye og ældre biler. Senest har han åbnet kontor i den nordtyske storby Hamburg.

- Potentialet i Tyskland er kæmpestort, men det tager tid, inden man tjener penge som nystartet, tysk virksomhed, siger Kim Holst og forklarer, at selv om der er mange potentielle kunder, kræver de samtidig, at firmaet er troværdigt. Derfor skal man som erhvervsdrivende i Tyskland begynde med en god omgang tålmodighed og iværksætteriver.

Hamborg er Tysklands næststørste by med 1,7 millioner indbyggere. Byen byder på Europas næststørste havn, og medregnes opland er der over fem millioner potentielle kunder i og omkring byen.

Auto-læder.dk indretter årligt 700 biler for de 80 Toyota-forhandlere i Danmark. I Tyskland er der over 700 Toyota-forhandlere.

Kim Holst er også blevet grossist af læder og andet tilbehør til sadelmagere i hele Tyskland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079