23948sdkhjf

Fire afgørelser på Padborg Park

Padborg Park dannede rammen om finalen i Danish Endurance Championship, og her var der lagt op til et spændende finaleløb, hvor man med 25 deltagende hold havde samlet sæsonens største felt.

Fra start var det kampen om den generelle sejr mellem de to Porsche- og to Ferrari-mandskaber. Jannik Larsen og Frederik Nymark kom på et tidligt tidspunkt i front, men desværre knækkede et baghjulsophæng på Porschen, og den efterfølgende reparation kostede dem enhver mulighed for sejr. I stedet udviklet løbet sig til en duel mellem feltets to Ferrarier. Efter en time havde René Rasmussen og Joakim Rasmussen et forspring på et par sekunder til Mads Rasmussen og Casper Spanner, og i det meste af løbets anden time fulgtes bilerne tæt. Men efter knap to timers kørsel var Casper Spanner udsat for en punktering, som nødvendiggjorde en tur i ryttergården, og det kostede en omgang. Dermed var vejen banet for far og søn-holdet, René Rasmussen og Joakim Rasmussen, som endte med løbssejren. Mads Rasmussen og Casper Spanner scorede dog tilstrækkeligt til at vinde titlen i den hurtige division 4.

I division 2 for Renault Clio Cup-racere var der kamp mellem Jacob Kristensen, Jan Engelbrecht, Martin Clausen og Per Poulsen, Niels Thorborg, Martin Frederiksen. Det førstnævnte hold tog divisionsmesterskabet, mens det sidstnævnte vandt distancepokalen. I division 3 for de tunede to-liters biler var det René Lund og René Hagedorn der blev mestre. I division 1 for utunede biler vandt Søren Helsinghoff Lauridsen mesterskabet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078