23948sdkhjf

Dækfirma efterlyser lovgivning om vinterdæk

Det er decideret dumt ikke at have en lov, der påbyder vinterdæk i vinterhalvåret, lyder det fra dæk-virksomheden Ovethi i Gelsted.
Andre lande har lovgivning, der kræver vinterdæk på bilerne i vinterhalvåret. Alligevel lader en lignende lovgivning på området i Danmark vente på sig. Vinterdæk er fremstillet med silikaprodukter eller naturgummi, hvilket betyder, at de bevarer smidigheden selv under meget lave temperaturer, og derfor bør lovgivningen snart blive en realitet i Danmark, lyder det fra Thomas Thinggard, der er medejer af Ovethi.

- Vinterdækket både bremser og styrer optimalt på kolde veje. Det er fuldt ud dokumenteret. Vi håber, at politikerne vælger snart at få gjort noget ved det, for det er decideret dumt at lade være at skifte sine sommerdæk til vinterdæk - og omvendt, siger Thomas Thinggard, der gerne en kopi af lovgivningen i Sverige, der påbyder vinterdæk fra 1. december til 31. marts.

Sommerdæk ikke til vinteren

Han advarer mod ikke at foretage skiftet, da det er direkte farligt at køre på sommerdæk om vinteren.

- De fleste sommerdæk, der findes på markedet i dag, er lavet af fuldsyntetiske gummeblandinger, som er energibesparende at køre på om sommeren, mens de, når vejbanen om vinteren bliver kold, bliver hårde og plastikagtige i konsistensen. Vejgrebet bliver dermed meget ringe. Så det er bare om at få dem skiftet i ordentlig tid – og det vil sige nu, hvor temperaturerne er begyndt at være under 7 grader, siger Thomas Thinggaard, der også kalder helårsdæk for en "hverken eller"-løsning.

- For langt de fleste mennesker er helårsdæk en rigtig dårlig løsning. Det er groft sagt kun en fornuftig løsning at køre på helårsdæk, hvis du kører under 5.000 kilometer om året og først skal køre bil, når vejene er ryddet. Om sommeren vil du have mere støj fra dækkene og en længere bremselængde, og om vinteren vil din bil ikke stå godt nok fast på vejen, siger Thomas Thinggaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078