Semler tager over efter Ketner
Semler Værktøj overtager importen af hele Maha programmet.
Maha og Semler Værktøj har siden leveret udstyr til mange værksteder i Danmark, en del af dem nybyggerier som Audi Fredericia, Skoda Slagelse, Skoda Næstved, ombygning af Audi Gladsaxe, men også en hel del andre mærkeværksteder er blandt kunderne. Nyeste store projekt er Ford Herning, hvor Semler Værktøj sammen med V. Löwener A/S står for at indrette det nye værksted med det nyeste udstyr blandt andet fra Maha.
Maha er en af de største producenter på markedet for testudstyr og har produceret cirka 70.000 bremseprøvere siden 1968.
- Lifte er siden også blevet en væsentlig del af produktionen, især design, kvalitet og lave driftsomkostninger er resultatet af Mahas udvikling, der derfor gør dem meget attraktive, siger salgschef Hans Hansen, Semler Værktøj.
Maha har, efter Axel Ketner A/Ss konkurs i efteråret, meddelt at de fremover kun ønsker én importør i Danmark.
Stolte
- Vi er stolte af, at Maha har valgt os som partner i Danmark, og vi ser frem til et godt samarbejde fremover. Vi vil nu få vores ansatte uddannet på de områder, som vi ikke før har rørt så meget ved, som bremseprøvere og løfteteknik til tunge køretøjer, ydelsesprøve stande samt emmisions testere, udtaler Hans Hansen
Semler Værktøj er også importør af Hofmann, der er en af de store producenter af afbalancering, dækmaskiner og hjuludmåling, Romess, der producerer bremsevæskeudskiftere og en del specialudstyr til blandt andre Mercedes, Klann, der producerer specialværktøj, og Indeco, der fremstiller tavlesystemer til specialværktøj. Desuden er Semler Værktøj forhandler af Kaeser kompressorer og AC Hydraulics produkter.
- Semler Værktøjs serviceteknikere er altid i nærheden af kunden, ligesom vi foretager årlige eftersyn på mere end 2500 lifte samt bremseprøvestande, kompressorer, dækmaskiner og afbalancering, oplyser han.
Semler Værktøj er en del af Semler Gruppen og har adresse på Banemarksvej i Brøndby samt på Niels Bohrs Vej i Skanderborg.