Drama om nyt kølemiddel
Kølemidlet er udviklet af Dupont og Honeywell, der efter sigende har bekostet omkring en milliard kroner i udviklingsarbejde. Midlet er blevet godkendt af EU, men Mercedes har nægtet at bruge det nye kølemiddel, fordi bilproducenten mener, det kan være meget brandfarligt i tilfælde af kollisioner.
Flere bilkoncerner venter nu på yderligere test, før der tages stilling til det nye kølemiddel. ADAC ser helst brug af ren CO2 , og Trafikstyrelsens kommunikationsmedarbejder oplyser, at så længe EU har sagt god for det nye kølemiddel, er der ingen grund til bekymringer. Men den hopper Mercedes og flere bilproducenter altså ikke på. I deres egne test har midlet vist at være meget brandfarligt i tilfælde af en kollision.