Spærring af fupbiler ophæves
Skat kommer bilforhandlere i møde i sag om 27 svindelbiler.
Problemet opstår, idet det viser sig, at anmelder ikke betaler deres toldkredit og dermed ikke har afregnet registreringsafgift af køretøjerne. Det opdager forhandlerne, når de med videresalg for øje vil omregistrere køretøjet og i dén forbindelse opdager, at køretøjet er låst" i DMR-systemet.
På denne baggrund henvendte D.A.F. sig den 19. februar sig til Skat for at protestere over, at forhandlerne bliver pålagt at skulle betale registreringsafgift for de pågældende køretøjer på trods af, at forhandlerne ved handlens indgåelse har tjekket i DMR uden dér at finde nogen advarsler".
Forslag fra SKAT
D.A.F. har netop modtaget et forslag fra Skat, der kommer de ramte forhandlere i møde.
Skats afdeling, Økokrim 9, oplyser, at de principielt er enige i, at den, der i god tro køber et køretøj hos en forhandler, ikke hæfter for ikke-afregnet registreringsafgift.
D.A.F. har ydermere fået bekræftet hos Skat, at forhandlere, der har én af de omtalte køretøjer, kan rette henvendelse til Økokrim 9, fremlægge sagen og indsende relevant dokumentation. Under forudsætning af, at det fremsendte materiale er tilfredsstillende, vil Økokrim efter endt gennemgang og såfremt materialet kan godkendes - heraf sørge for, at den administrative spærring af køretøjet i DMR bliver ophævet.
Det afgørende for muligheden for at få spærringen ophævet er, at forhandleren kan bevise, at handlens indgåelse og afgiftens betaling er sket i god tro. Derfor skal handlen være indgået på sædvanlige vilkår både med hensyn til pris og forhandlingsomstændigheder.
Skat har desuden indbudt D.A.F. til et møde i uge 11 for at drøfte, hvordan problemstillingen, i relation til DMR, fremover kan håndteres.