Vaskehallerne oplever bedre indtjening
Danmark er på mange måder foregangsland med hensyn til indtjening og udviklingen af bilvaskeanlæg, og det skyldes blandt andet de differentierede bilvaske.
Flere mener i stedet, at kunderne ganske enkelt har beholdt pengene i lommen i længere tid, inden turen er gået til vaskehallen, men helt friske tal fra WashTec viser nu, at vaskeketalsindekset for januar 2013 har udvist en fremgang i forhold til januar 2012 på hele 19 procent.
Én af dem, som har fingeren på pulsen, er salgsdirektør for WashTech, Peter Krebs, som påpeger, at det gode vasketalsindeks indeholder mere end de blot 19 procent flere bilvaske i januar 2013 end samme måned året før.
Et eller flere trin op
- Branchen har været rigtig god til at differentiere en bilvask. Før i tiden var der et lille antal standardvaske, og de var stort set ens hele året rundt. Kunderne havde derfor tit problemer med at finde den rigtige vask i forhold til vejr og ikke mindst årstiden. Også personalet bag disken havde også problemer med at give de rigtige råd med hensyn til, hvilken vask der var bedst, forklarer han.
- Da man begyndte at indføre vaske efter årstid, begyndte det mønster at ændre sig. Hvor vasken før stort set var ens året rundt, lavede man en bilvask, der var tilpasset årstiderne. Om sommeren, hvor der er mange insekter og ingen salt, er behovet for insektfjerner meget større og trangen til undervognsskyl markant mindre. Når vi går mod vinter, og dermed også salt på vejene, er der naturligvis en større efterspørgsel for en grundig afrensning af undervognen, tilføjer Peter Krebs.
- Disse ting har bevirket en større gennemskuelighed for både personale og kunder, og begge parter har nu meget lettere ved at vælge den rigtige vask. Men sidst men ikke mindst har det også bevirket, at kunderne har fået en større forståelse, og dermed er de typisk gået et eller to vasketrin op, når de tog beslutningen om at vælge en vask. Resultatet af den større differentiering har været, at både omsætning og dækningsbidrag er steget, og mange steder har stigningen i indtjeningen på vaskeanlæggene faktisk været ganske markante, udtaler Peter Krebs.