23948sdkhjf

Tyv anholdt med politidæk i bagagerum

En 41-årig mand kunne ikke forklare, hvordan han havde fået 12 af bildæk tilhørende politiet i bagagerummet.
12 bildæk med påskriften "Midt- og Vestjyllands Politi" gav mandag aften en 41-årig litauisk mand forklaringsproblemer, da han blev stoppet af politiet. Sammen med politidækkene havde han 12 andre dæk stjålet fra et autoværksted.

- Vi standser en varebil nær Viborg, som viser sig at have 24 sommerdæk, hvor der på 12 af dem står Midt- og Vestjyllands Politi på, og det kunne føreren ikke rigtig forklare, hvorfor der stod det, siger vagtchef Kjeld Nedergaard til Ritzau.

Den 41-årige litauiske mand blev derfor anholdt mandag klokken 19.15. Det viste sig, at han kort forinden havde stjålet de 24 dæk fra en container på et aflåst område hos virksomheden Euromaster.

- Han skal formentlig fremstilles i et grundlovsforhør senere i dag, hvor han er sigtet for tyveri, fortæller vagtchefen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093